Danske havne vil lære af Singapore
Brancheorganisationen Dansk Havne var primo september med i en delegation med erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i spidsen, der besøgte en række havne i Singapore og Kina.
Formålet med besøget var blandt andet at finde ud af, hvordan det er lykkes netop for Singapore at få en stor global andel af produktion og modernisering af boreplatforme.
Mange havne i Det Sydkinesiske Hav kunne have opgaver med modernisering af boreplatforme. Men Singapore tager en dominerende andel. Kan vi lære af værftet Keppel FELS og hjælpe til, at de danske havne og maritime industrier får en større andel af moderniseringer på de mange tyske, engelske, norske og danske boreplatforme i Nordsøen, siger formand for Danske Havne Uffe Steiner Jensen, der var med i delegationen.
Som eksempel nævner han en nylig modernisering af en borerig i Hirtshals, der skabte en omsætning på 400 millioner kroner og beskæftigede i alt 600 mand på riggen og i de lokale håndværkerfirmaer.
- JKK