Ambitiøs vækststrategi får Logimatic Solutions til at udpege ny CEO

IT-virksomheden Logimatic Solutions A/S har de seneste år oplevet betydelig vækst, hvilket nu fører til styrkelse af ledelsen med udpegelsen af Lars Francke Riisberg som CEO.

Lars Riisberg.

”Vi har ambitiøse planer for fremtiden, især hvad angår vores produkt SERTICA, der har opnået en stærk position blandt førende rederier. SERTICA henvender sig desuden til forskellige virksomheder indenfor produktion, medicinal, forsyning, forlystelsesparker, bryggerier og andre industrivirksomheder verden over. Derfor har vi i bestyrelsen besluttet, at udnytte potentialet yderligere ved at styrke ledelsen med en person med international erfaring og solidt kendskab til både vores produkter og markeder,” fortæller Troels Severinsen, Administrerende Direktør for Logimatic Holding.

Ny i stillingen som Administrerende Direktør er Lars Francke Riisberg (53), der gennem en længere årrække har haft plads i bestyrelsen for Logimatic Solutions. Han har i 25 år været beskæftiget med udvikling, salg og implementering af softwareløsninger til den maritime sektor. Med i tasken har Lars desuden en MBA i Corporate Entrepeneurship. Lars har fra begyndelsen i 1989 været med til at udvikle softwaren til det, vi i dag kender som SERTICA, så det er naturligt for ham at fortsætte opgaven – nu med et andet fokus og en ambitiøs vækststrategi for global udbredelse af SERTICA.

Den hidtidige administrerende direktør, Michael Paarup, fortsætter som Vicedirektør og med Lars ombord, vil Michael fokusere på virksomhedens nuværende kunder, interne processer, innovation samt videreudvikling af produkterne Renomatic og FotoDok.

Michael Paarup ser frem til samarbejdet med Lars Francke Riisberg og udtaler, ”Jeg har kendt Lars i mange år, og jeg ved, vi har en gensidig respekt for hinandens styrker. Der sker i disse år en lang række spændende ting hos os, og jeg er glad for, at Lars nu skal være med til at få Logimatic yderligere på verdenskortet. Jeg ser ansættelsen af Lars som en naturlig styrkelse af ledelsen, hvor vi sikrer, at vi fortsat har fokus på vores nuværende kunder og forretning, samtidig med vi får sat fokus på SERTICA i udlandet. Jeg er sikker på, at et større fokus på international vækststrategi er en opgave, som Lars vil følge til dørs, da han har en dyb forståelse for vores forretning.”

Lars Francke Riisberg ser frem til de nye udfordringer og er glad for at være tilbage hos Logimatic. Han udtaler, ”Jeg kender virksomheden utrolig godt og er sikker på, at vi har det rigtige team til at komme i mål med vores ambitiøse planer for fremtiden. Vi vil fortsat udvikle endnu bedre softwareløsninger i samarbejde med og til vores kunder såvel i Danmark som globalt.

Om Logimatic Solutions A/S:

Med sine 35 medarbejdere, er Logimatic Solutions A/S en del af Logimatic Holding. Hovedkvarteret er placeret i Aalborg, mens der for to år siden blev etableret datterselskab i Singapore for at styrke det internationale salg.

Logimatic Solutions udvikler primært tre løsninger:

·        SERTICA til styring af vedligehold, indkøb og compliance – anvendes af mere end 150 kunder, herunder rederier, kraftværker, forsyningsselskaber, bryggerier og industrivirksomheder verden over.

·        Renomatic til affaldsadministration og digitale selvbetjeningsløsninger – anvendes af 15 kommuner og affaldsselskaber.

·        FotoDok til fotodokumentation af kvalitetssikring, byggesager mv. – anvendes af flere end 1.000 håndværkere og entreprenører i Danmark.

Logimatic Holding har i år fejret 30 års jubilæum og er vokset til 85 medarbejdere på kontorerne i Aalborg, Værløse og Singapore.

Læs mere om Logimatic og SERTICA eller følg os på LinkedIn og Facebook

Mere fra...

01.02.2024Roima Denmark A/S

Sponseret

Ny LOGIA-funktionalitet styrker varemodtagelsen

18.12.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Sports Group Denmark stiller skarpt på effektiviteten med LOGIA

11.12.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Besko opnår 78% øget effektivitet med lagerautomater og WMS

04.12.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

European House of Beds har fokus på logistikoptimering

29.11.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Lagerstyringen flasker sig for Supervin

11.04.2023Roima Denmark A/S

Sponseret

Migatronic indleder 2023 med en opgradering af LOGIA