Akademikere finder vej til landzoner
Omkring halvdelen af de virksomheder, som ansætter en videnpilot, tilbyder senere den pågældende en fast stilling. Samtidig oplyser tre fjerdedele af dem, at ansættelsen af en akademiker har resulteret i større markeder, bedre omsætning og nye produktionsprocesser. Projektansættelserne handler primært om at tilføre ny viden. Erfaringen viser imidlertid, at skel og fordomme samtidig brydes ned.
Af Peter Jürgensen
Gennem de seneste tre år er 253 akademikere blevet ansat som såkaldte videnpiloter i mindre og mellemstore virksomheder i Danmark.
Ordningen, der administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, henvender sig til virksomheder med op til 100 ansatte, som ikke i forvejen har mere end højst to højtuddannede medarbejdere. Udover et løntilskud på op til 10.000 kroner i højst ét år, kan virksomheden få et tilskud på 50.000 kroner til indkøb af supplerende viden i en forsknings- eller videninstitution til det projekt, som videnpiloten skal arbejde med. Piloten vil typisk arbejde med udvikling af nye produkter eller strategier, nye teknologier, markedsudvikling eller organisationsudvikling.
Baggrunden for ordningen var en handlingsplan med titlen "Viden flytter ud", som skulle skaffe mere viden ud i landets udkantsområder. Al erfaring viser, at det er vanskeligt for virksomheder, der ligger langt fra universitets- og forskningsinstitutioner, at tiltrække akademikere. De søger typisk ansættelse i forskningsinstitutioner, i den offentlige sektor eller i store virksomheder, hvor karrieremulighederne er åbenlyse. Imidlertid er der heller ikke nogen tradition for at ansætte højtuddannede medarbejdere i de mindre virksomheder. Derved er disse virksomheder gået glip af værdifuld viden og dermed mulighed for udvikling og vækst.
Med ordningen er det tilsyneladende lykkedes at flytte nogle solide hegnspæle, og åbenlyse kulturelle barrierer er dermed blevet nedbrudt. Mere end 400 virksomheder har til dato søgt efter en videnpilot via Forsknings- og Innovationsstyrelsen. En del har fået afslag, fordi de ikke opfylder betingelserne. Andre har ikke fundet den rette ansøger.
"Udgangspunktet er, at akademikeren skal igangsætte et helt konkret projekt. Derimod er det ikke hensigten, at den pågældende skal indgå i virksomhedens almindelige drift", forklarer fuldmægtig i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Julie Krener.
Humanister på vej ind i varmen
"Vi ser meget gerne, at virksomheden og videnpiloten i fællesskab udvikler ny viden, som kan bane vejen for produkt- og markedsudvikling. Og selv om vi ikke følger de enkelte projekter med tættekam, viser de tilbagemeldinger vi får fra virksomhederne, at der kommer noget konstruktivt ud af samarbejdet. Omkring halvdelen af de virksomheder, som har ansat en videnpilot, tilbyder senere vedkommende en fast stilling, ligesom 60 % af virksomhederne efterfølgende ansætter andre højtuddannede medarbejdere. Samtidig oplyser tre fjerdedele af virksomhederne, at ansættelsen har resulteret i større markeder, bedre omsætning samt forbedring af produktionsprocesser", fortæller Julie Krener.
Hovedparten af de virksomheder, som søger en videnpilot, foretrækker en medarbejder med en baggrund som ingeniør, cand. polit. eller en økonomiuddannelse.
"Imidlertid ser vi en stigende tendens til at virksomhederne også efterspørger magistre, kommunikationsuddannede akademikere eller andre humanister. Disse har vist sig at have nogle stærke kompetencer, når der for eksempel skal udarbejdes markedsanalyser, og deres tilgang til formidling af budskaber, er ofte mere uortodoks end den, man møder blandt virksomhedernes egne marketingsfolk. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at de projektansatte akademikere kan bryde isen, således at de mindre virksomheder gradvis ansætter flere medarbejdere med en universitetsuddannelse", siger hun.
Det er ikke et krav til den akademiker, der aspirerer til at være videnpilot, at han er arbejdsløs, og Julie Krener understreger, at der bestemt ikke er tale om en "beskæftigelsesordning".
Alligevel har ordningen medført, at en række ledige akademikere er kommet i beskæftigelse, og en del af dem har brugt ordningen som et springbræt til et endnu mere attraktivt job.
"Først og fremmest handler det om, hvad videnpiloten kan tilføre virksomheden og ikke omvendt. Men samtidig får de ansatte akademikere naturligvis nogle erfaringer, som de kan gøre brug af i deres videre karriere. De får en langt større forståelse for, at den indsigt, som de selv besidder, kan bruges i private virksomheder, hvilket naturligvis er en positiv afledt effekt. Samtidig er der jo heller ikke nær så langt fra top til bund i mindre virksomheder som i store organisationer. Man får langt hurtigere et stort ansvar og får derfor mulighed for at bringe sine kompetencer i spil. Derudover er det uden for enhver tvivl, at de to parter lærer noget af hinanden, og dermed nedbryder skel, myter og fordomme. Ikke mindst ledelsen på de mindre virksomheder erkender, at de før så med en del skepsis på akademikere, men at den nye projektmedarbejder har ændret deres holdning", siger hun.
Proces eller bundlinie
I begyndelsen af 2008 vil Forsknings- og Innovationsstyrelsen tilbyde videnpiloterne et kursus, hvor de først og fremmest skal lære, hvordan de som akademikere kommunikerer med kolleger og chefer i virksomheder, der kun har få eller ingen akademikere ansat.
"Ofte tænker akademikere mere procesorienteret og ikke bundlinieorienteret, hvilket tydeligvis undrer og overrasker lederne på mange mindre virksomheder. Forskellene på, hvad der anses for væsentligt og værdiskabende i en virksomhed, understreger derfor, at det trods alt er to forskellige verdener, som skal mødes", siger Julie Krener.
Det langsigtede formål med ordningen er at skabe forståelse for, at det helt bogstaveligt betaler sig at finde nye og utraditionelle veje, der kan udvikle mindre virksomheder og tilføre dem ny viden. Og konkrete tidsbestemte projekter, hvor man inddrager nye medarbejdere med en atypisk baggrund, kan hurtigt vise sig at være lige netop dén saltvandsindsprøjtning, som løfter virksomheden ud over rampen.
Endelig er pilotordningen jo også et signal om, at mindre virksomheder og forskningsinstitutioner kan have stor nytte af at samarbejde bredt.
"Alt i alt synes vi, at ordningen har været en succes. I 2006 måtte vi ganske vist notere os et fald i antallet af ansøgninger, men i 2007 har søgningen atter været stigende. Tidligere har vi måske ikke været så gode til at gøre opmærksom på os selv. Derfor har vi meget bevidst øget indsatsen for at markedsføre ordningen, blandt andet via de regionale innovationsagenter, som tager ud på virksomhederne og blandt andet fortæller om de muligheder, der findes ved at ansætte en videnpilot. Derudover samarbejder vi nu med virksomhedskonsulenter, som specielt beskæftiger sig med at formidle kontakt mellem erhvervslivet og akademikere", siger Julie Krener.