Aarhus Havn tilbyder nu opladning til lastbiler

Hver eneste dag lægger omkring 3.500 lastbiler vejen forbi havneområdet i Aarhus. Her samler de al slags gods op. Dyrefoder, medicin, skjorter, nye telefoner og meget andet. Lastbilernes last kan være meget forskellig, men selve lastbilerne har næsten alle én ting til fælles. De kører nemlig på diesel.

Fra klokken 06.00 om morgenen til klokken 17.00 er de nye ladestandere offentligt tilgængelige, så alle ellastbiler har mulighed for at koble sig til. Foto: Aarhus Havn

10.04.2024

SCM.dk

Men fremtiden ser grønnere ud på havnen i Aarhus, for Dania Connect og Norlys har i samarbejde med Aarhus Havn åbnet ladestandere til lastbiler på havneområdet. Og når ladestanderne først er kommet op, så bliver det lettere for vognmænd at investere i eldrevne lastbiler, næste gang de skal købe en ny.

”Vi ser ikke så mange elektriske lastbiler på havneområdet endnu, og en af årsagerne er, at der mangler ladestandere. Det er lidt en hønen-eller-ægget-situation. Vi ved, at man nogle gange skal turde at forrest for at skabe forandring. Når nogen tør at satse på grønnere transport, så bliver det lettere for andre at følge trop”, siger Aarhus Havns COO, Anne Zachariassen.

Dania Connect har selv investeret i syv elektriske lastbiler, hvoraf de fire skal køre på den danske asfalt. Om natten har de en sikker plads ved de to nye ladestandere i Aarhus, der med to udtag hver kan rumme alle fire lastbiler. I nattetimerne har virksomheden pladsen for sig selv.

Fra klokken 06.00 om morgenen til klokken 17.00 er ladestanderne dog offentligt tilgængelige, så alle ellastbiler har mulighed for at koble sig til.

”Det er 100 procent i tråd med den måde, som vi tænker transport på hos Dania Connect. Her kan vi give eksterne kollegaer en chance for at få løst deres problemer med ladeinfrastruktur, ligesom vi får brug for hjælp andre steder. Vi kommer til at skulle hjælpe hinanden i den her omstilling, til hele landkortet er fyldt op med ladestandere til lastbiler”, siger Lars Sørensen, der er COO hos Dania Connect.

Ladestanderne yder 400 kilowatt, men det kan hurtigt skrues op til 800 kilowatt, når lastbilbatterierne kan tåle det.

Mads Brøgger, der er direktør for Norlys' energiforretning, glæder sig også over, at ladestanderne nu står klar.

”For os er der ingen tvivl om, at elektrificering af den tunge transport er vejen frem, hvis vi vil nå klimamålene, og modellen med semioffentlige ladestandere har mange vindere. Vognmanden får højere udnyttelse af deres ladeinfrastruktur og samfundet får mest grøn omstilling”, siger han.

Selvom mange vognmænd sikkert gerne ville være helt klimaneutrale med et fingerknips, så er den grønne omstilling dyr og besværlig. Lastbiler skal trække mange tons hundredvis af kilometer hver eneste dag, og det skal teknologien kunne følge med til, hvis ellastbilerne skal være attraktive.

Men spørger man hos Dania Connect, så er de ikke i tvivl om, at de har truffet det rigtige valg med deres nye elektriske køretøjer.

”Vores operation kører med 450 kilometer i gennemsnit per lastbil per dag, så vi er 100 procent sikre på, at elektriske biler passer ind hos os. Vores nye, blå Scania har en aktionsradius på 350 til 400 kilometer, så bare en halv time i laderen i løbet af dagen giver nok strøm”, siger Lars Sørensen.

Aktionsradiussen er den afstand, lastbilen kan køre, når den er læsset med 40 ton gods.

Og selvom teknologien endnu ikke kan levere lastbiler, der kan udføre Dania Connects opgaver uden at lade op i løbet af dagen, så er Lars Sørensen ikke bange for, at det kommer til at give udfordringer hos dem. I hvert fald ikke når ladestanderne er let tilgængelige.

”Chaufførerne holder jo en pause på tre kvarter i hver køreperiode, så det er intet problem at køre herind ved havneområdet i Aarhus, hvor lastbilerne ofte alligevel er. Den gode placering er vigtig, for vi ved godt, at der ikke er meget plads tilbage på havnen”, siger han.

Læs også: Skibe udleder miljøfarlige stoffer i havet

Netop pladsmanglen gør, at Aarhus Havns Anne Zacharissen glæder sig meget over, at standerne er offentligt tilgængelige i dagtimerne. For det er ikke realistisk, at virksomhederne får plads til hver deres ladestander, samtidig med at lastbiler udefra skal have ladere at holde ved. Men ladestandere skal der til, hvis den tunge transport skal elektrificeres.

”Havnen i Aarhus er et knudepunkt, og det er derfor hensigtsmæssigt, at havnen indgår i det nationale ladenetværk, så lastbiler, der kører til og fra havnen, kan få et ”ladeboost” fra en hurtiglader”, siger Anne Zachariassen.

Ladestationen på havnen i Aarhus er den sjette i landet, der er offentligt tilgængelig.

Kilde: Aarhus Havn

/ PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

Øget fokus på ESG kalder på nye leverandører

01.05.2024SCM.dk

01.05.2024SCM.dk

Danmark tjener milliarder på udenlandsk arbejdskraft

25.04.2024SCM.dk

Houthierne har genoptaget angreb - Maersk-skib var mål

24.04.2024SCM.dk

Røde Hav-konflikten øger skibes CO2-udledning dramatisk

23.04.2024SCM.dk

Stor hæder til dansk logistikvirksomhed

22.04.2024SCM.dk

En tredje midlertidig kanal er åbnet - men kun for mindre skibe

18.04.2024SCM.dk

Logistikaktør går sikkerheden efter i sømmene

17.04.2024SCM.dk

Maersk opgiver at sælge containerfabrikker

Jobmarked

Se alle

Apport Systems A/S

Bliv Test Manager hos Apport Systems A/S – en af Nordens førende WMS-udbydere.

Syntes du, at teknologi og kvalitet inden for softwareudvikling er drønspændende? Og er du ferm til software test og test-processer? Fantastisk - så er det måske dig, der skal være en del af Apport teamet som vores nye Test Manager.

Område

Midtjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Mechanical Engineer

Drømmer du om at arbejde med komplekse og højteknologiske løsninger?

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Category Manager - med primært fokus på projektindkøb

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Vi er en virksomhed i udvikling og søger derfor en erfaren Category Manager til at styrke vores indkøbsteam. Vores dedikation til innovation har gjort os til en førende aktør i branchen. Som Category Manager hos Körber bliver du en del af et passioneret og resultatorienteret team, hvor din erfaring vil spille en central rolle i at udvikle vores indkøbsstrategi og forbedre vores leverandørnetværk.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Körber Supply Chain DK A/S

Project Engineer - Controls

Hos Körber Supply Chain lægger vi stor vægt på godt kollegaskab og stærk holdånd i en travl hverdag: Vi ved ganske enkelt, at det er nøglen til vores succes! Som vores nye Project Engineer - Controls bliver det derfor også en central del af din hverdag, som del af et passioneret og internationalt team der hver dag arbejder for at bringe automation og PLC til nye højder.

Område

Nordjylland

Ansøgningsfrist

Snarest muligt

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle