30.06.2020 | Navnenyt

Zetes udnævner ny salgschef

Det glæder Zetes at meddele, at Asif Akhtar er udnævnt til den nye salgschef for Zetes Danmark. Asif, der bidrager med mere end et årtis erfaring med salg, vil være ansvarlig for at udvikle Zetes’ salgsstrategier og driftskanaler i Danmark.

”I de senere år har vi oplevet en meget positiv vækst i Danmark med en stadigt stigende efterspørgsel på teknologier og softwareløsninger til forsyningskæder”, udtaler Robert van Vliet, direktør for Zetes i Norden.

Asif har en bred ekspertise og mange års erfaring i branchen. ”Med hans omfattende viden om logistik og transport såvel som salg er jeg sikker på, at han er et stort aktiv for både virksomheden og vores kunder”, fortsætter Robert van Vliet.

”Jeg ser frem til et spændende år og til at være en del af et stærkt team med superdygtige kolleger. Selvom Zetes er en stor international virksomhed, er formålet med min ansættelse som salgschef at øge salget i Danmark. Med den erfaring og viden, jeg har fra T&L, vil det være en meget interessant og motiverende opgave for mig at vinde nye kunder og skabe langsigtede relationer”, udtaler Asif Akhtar.

Zetes er en betroet teknologispecialist for førende supply chain-virksomheder, og tilbyder kunderne gennemprøvede teknologier og løsninger, som vi allerede i dag ser hos mange store internationale kunder så som Danfoss, DSV, Ecco, DB Schenker og Coca Cola.

”I disse tider, hvor næsten alle virksomheder forsøger at spare penge, er det vigtigt at stille de rigtige og mest udfordrende spørgsmål, der får virksomhederne til at tænke over, hvor vigtigt det er at optimere deres supply chain”, fortsætter Asif Akhtar.

Om Zetes

Zetes er en teknologivirksomhed, der specialiserer sig i supply chain-optimering og løsninger til borgeridentifikation. Vores forsyningskædeløsninger hjælper virksomheder med at opnå smidighed, synlighed og sporbarhed på tværs af deres supply chains. Zetes har hovedkvarter i Bruxelles og har mere end 1.300 ansatte i 22 lande på tværs af EMEA med en omsætning på 270,2 millioner EUR i 2019. I 2017 blev Zetes datterselskab i Panasonic Corporation. For yderligere oplysninger henvises til www.zetes.com eller du kan abonnere på vores nyhedsbrev. Følg os på LinkedIn og Twitter.

Om Zetes' supply chain-løsninger

Vi hjælper organisationer med at opnå smidighed, synlighed og sporbarhed fra pakkelinjen til butikken via en portefølje af samlede løsningstilbud og med at få adgang til de sidste nye teknologier. Vores ekspertise spænder over en bred vifte af industrier herunder detail, lægemidler og sundhedspleje, lager og distribution, mad- og drikkevarer, fremstilling, transport og logistik, biler samt postvæsen og kurervirksomhed.

 

Mere fra Zetes

Zetes

https://www.zetes.com/da/about-us

Zetes er en innovativ supply chain-teknologivirksomhed. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for, at åbne op for et større potentiale gennem smidighed, synlighed og sporbarhed i kundernes tilknyttede supply chain. I mere end 30 år har vi været en betroet rådgiver for førende supply chain-virksomheder på tværs af EMEA. I 2017 blev vi en del af Panasonic Corporation, hvor vi fungerer som et helej…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere