Valcon ekspanderer i Skandinavien
Konsulenthuset Valcon og det norske konsulenthus Protec Innovation er blevet enige om at forene kræfterne for at opbygge en stærk skandinavisk konsulentvirksomhed med lokal tilstedeværelse i Norge, Sverige og Danmark.
Mange virksomheder ønsker en konsulentvirksomhed, der kan bistå dem på skandinavisk niveau med lokal tilstedeværelse, kompetence og erfaring i hvert af landene. Vi har derfor været på udkig efter en norsk aktør med en kompetence, et værdigrundlag og en kultur, der matcher vores. Protec Innovation sikrer os den ønskede position samtidig med, at sammenlægningen forstærker vores kompetence og produktportefølje, siger administrerende direktør Poul Skadhede, Valcon.
Valcon og Protec Innovation tilbyder konsulentydelser inden for styring, effektivisering, strategi, innovation og sourcing. MS