24.10.2022  |  Lager & distribution

Indspark: Turen går til robotland: En rejseguide for lager- og logistikansvarlige

At bevæge sig rundt og flytte ting fra sted til sted. At lede efter ting og papirer. Det er dyrt og besværligt. For tid er penge. I Danmark er tid endda rigtig mange penge på grund af vores relativt høje lønniveau. Derfor er det de mest digitaliserede og

Digitalisering og automatisering af et lager behøver ikke være en stor jordomrejse. Man kan starte i det små, og rejsen kan gøres i små etaper. Her er en trin for trin guide til logistikautomation, udviklet af to danske virksomheder, der til daglig optimerer processer hos alt fra produktionsvirksomheder til detailhandel og hospitaler. Hvor transportrobotter fra MiR i Odense frigiver menneskelige ressourcer ved at overtage flyt af gods fra A til B, minimerer den mobile WMS-løsning fra Tasklet i Aalborg fejl på lageret ved at digitalisere dataindsamlingen ved hjælp af stregkoder.

Etape 1: Involver dem, der flytter noget

Kortlæg hvordan materialer og emner bevæger sig rundt i jeres produktion.

Tal med de ansatte om, hvordan og hvor på arbejdspladsen arbejdstid frigjort af automation bedst kan bruges, og hvordan de ser muligheder for at skabe et sundere arbejdsmiljø.

Skrot papirer og blanketter

Strukturer og digitalisér data ved at installere et Mobile Warehouse Management System. Integrer det med jeres ERP-system, hvis I bruger sådan et. Denne proces har en meget opryddende effekt, viser erfaringerne hos de mere end 1300 virksomheder i 36 lande, som Tasklet siden 2008 har gjort i stand til at indsamle lagerdata digitalt - direkte fra en håndholdt stregkodescanner og ind i virksomhedens ERP-system.

Etape 2: Sæt gaffeltrucks på pension

Lease eller køb nogle autonome mobile robotter (AMR). Lær robotterne at finde rundt på arbejdspladsen ved at vise dem rundt eller upload et blueprint af dit produktionslayout direkte til brugerfladen. Så kan de fremadrettet huske indretningen og beregne de hurtigste ruter. Virksomheder i mere end 60 lande har allerede anskaffet sig sammenlagt 7000 mobile robotter fra danske MiR til at transportere varer i virksomheder af enhver slags.

Oplær operatører og truckførere i robotbetjening og andre opgaver, så du kan nedbringe antallet af potentielt farlige trucks på arbejdspladsen: Tal fra amerikanske Occupational Safety and Health Administration fortæller, at der alene i USA sker 35.900 alvorlige arbejdsulykker årligt og 85 dødsfald for medarbejdere, der arbejder med manuelle pallestablere og gaffeltrucks.

Etape 3: Udtænk rutenettet

Opret stoppesteder for dine AMR’er f.eks. med palleracks, så robotterne let kan hente og aflevere paller med komponenter eller varer.  Træk på de erfarne medarbejdernes viden om, hvor flaskehalse oftest opstår, så I kan tilrettelægge rammerne for et godt flow.

Etape 4: Lad data styre dine vareflyt

Skaf nogle stregkodescannere, så en lagermedarbejder med få manøvrer på en håndholdt stregkodescanner kan registrere blandt andet modtagelse, flytning og pluk af varer direkte ind i virksomhedens ERP-system. Så kan de mobile robotter også rykke: De aktiveres nemlig direkte fra de håndholdte stregkodescannere til at foretage den interne transport af varer. ERP-systemet indeholder data om, hvor på lageret eller i produktionen, robotterne skal flytte de specifikke varer eller emner hen. Dermed slipper virksomhederne for at bemande gaffeltrucks og palleløftere med løntunge medarbejdere, som i stedet kan bruge tiden på mere værdiskabende arbejde.

Etape 5: Læn dig tilbage

- og nyd, at logistikken ikke går i stå; Ingen behøver at stå og vente på emner, selvom kollegaen holder en velfortjent pause. Oplev din gennemløbstid og leveringstid blive kortere, og at medarbejdertrivslen stiger.

Tre eksempler på logistikoptimering i virkeligheden

Industri

40 kilometers daglig robottransport giver Vestfrost Solutions sundere jobs og færre flaskehalse. De ansatte i Esbjerg-firmaet Vestfrost Solutions er sluppet for en masse larmende truck-trafik, og de behøver heller ikke længere manuelt skubbe tunge vogne mellem afdelinger. Tre mobile MiR-robotter cirkulerer nu stilfærdigt rundt med 80 vogne, som transporterer råvarer, komponenter og affald mellem 40 stationer på hvidevarefabrikken. Det har givet fabrikken et markant bedre flow, fordi varer nu bliver tilgængelige, før produktionen løber tør.

Detailhandel

Webshoppen NiceHair har formået at reducere tidsforbruget med op til 94% i modtagelsesprocessen på lageret. Virksomheden er gået fra at have en tidskrævende manuel modtagelsesproces, der før kunne tage op til halvanden dag, til nu at have en smidig digital modtagelse, der kan afvikles på to til fire timer. En effektiv lagerstyringsløsning med kontrol over placeringer gør det nemmere at finde varer på lageret for NiceHair og har har på samme tid lettet arbejdsbyrden for lagermedarbejderne.

Hospital

5 sygehusafsnit på Sjællands Universitetshospital i Køge får daglige førerløse leverancer fra hospitalets Sterilcentral. Transporten rundt på hospitalsgangene sker med en mobil robot fra Mobile Industrial Robots. Implementeringen er også et led i realiseringen af en fleksibel og automatiseret logistik på det kommende supersygehus på 190.000 kvadratmeter.

Dokumentation

En nyt studie fra Aarhus Universitet baseret på 5.500 virksomheder viser, at selv i et land med lavere lønniveau som Spanien skaber robotter en mere rentabel forretning og flere jobs. Hver år fra 1990-2016 har virksomhederne svaret på, om de bruger robotter eller ej og på, hvordan deres beskæftigelse, produktivitet og omkostninger udvikler sig.

Analyserne viser, at de virksomheder, der indfører robotter i produktionen, i løbet af bare fire år i gennemsnit øger den samlede produktion med i omegnen af 20-25 pct., reducerer andelen af medarbejderomkostninger med 5-7 pct. og øger antallet af job med 10 pct. netto. Myten om, at robotter stjæler vores arbejdspladser, den holder altså ikke. Men det er vigtigt at have en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvor det er muligt at flytte mellem job og finde nye måder at arbejde på. Den fleksibilitet er jo endnu større på det danske arbejdsmarked end på det spanske, siger lektor Michael Koch fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

Mere fra Malene

Malene Grouleff

Robotics Influencer, CEO

European Robotics influencer. Robot Ambassador. Journalist.  Strong media relations skills and social media reach. Specialized in communication, press relations, and marketing of the world of engineering, innovation, automation, robotics, and entrepreneurship. My clients are global growth companies with a need for global PR and communication, as well as companies focusing on mainly the Dan…

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere