TNT flytter ind i grønt domicil
Branchenyt. Transportvirksomheden TNT flytter i den nærmeste fremtid ind i sit nye grønne hovedkvarter lidt uden for...
Branchenyt. Transportvirksomheden TNT flytter i den nærmeste fremtid ind i sit nye grønne hovedkvarter lidt uden for Amsterdam.
Bygningen er på 16.000 kvadratmeter og er ifølge TNT selv det mest bæredygtige virksomhedsdomicil i Europa.
Vores nye globale hovedkontor er helt CO 2-neutralt. Al energi til driften af bygningen bliver produceret på stedet i et bio-energianlæg. Vores beregninger viser, at bygningen er 60 procent mere energieffektiv end en almindelig moderne kontorbygning, fortæller TNT Danmarks adm. direktør, Frank Jørgensen.
I alt rummer det nye TNT-hovedkvarter 500 kontorer og 440 åbne kontorpladser. Dertil kommer 85 mindre mødelokaler og 26 store møderum - ni af dem indrettet med avanceret videokonferenceudstyr. Det betyder, at ledelse og medarbejdere kan mødes virtuelt med kolleger i hele verden. Det sparer på antallet af flyrejser.
TNT vedtog i 2007 en ambitiøs miljøplan. Her har transportvirksomheden opstillet konkrete mål for at nedbringe sin globale miljøbelastning og ikke mindst sin CO 2-udledning. - PJ