Jobopslag

Terminalmedarbejdere

DB Schenker

www.dbschenker.dk

  • info.dk@dbschenker.com
  • 36 86 95 00
  • Helseholmen 31-39, 2650 Hvidovre
Se profil  
Stilling: Terminalmedarbejder
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 15.12.2021
Tiltrædelses­dato: 01.12.2021
Geografi: Sydjylland
Oprettelses­dato: 12.10.2021
Søg job  

Vil du være med fra starten, når vi åbner vores helt nye terminal i Taulov? Har du erfaring med terminal- og/eller lagerarbejde og er du vant til at arbejde med scannere og stregkoder? Så har du muligheden for at komme med hos DB Schenker i Taulov.

I januar 2022 åbner vi vores helt nye DB Schenker cross-docking terminal i Taulov ved Fredericia. Hele terminalen er nybygget og indrettet til formålet, ligesom alt fra trucks til scannere er helt nyt udstyr. Nu mangler vi dig til at bruge det og få godset ud at køre. Vi skal bruge medarbejdere til både morgen-, dags- og aften/nathold.

Du sætter en ære i at pakke bilerne optimalt
Kvalitet og effektivitet er vigtige parametre i arbejdet. Som terminalmedarbejder er det dig, der sørger for, at lastbilerne losses, læsses og kommer afsted til tiden med korrekte scanninger. Du har både styr på og efterlever de definerede processer som vi arbejder efter i DB Schenker.

På terminalen vil du arbejde med modtagelse og scanning af det indkommende gods, fordele det på terminalen, samt læsse de udgående biler og sikre rettidig afgang.

Du sætter en ære i at håndtere godset korrekt og pakke bilerne optimalt, så vi udnytter kapaciteten, vores gods er uskadt hele vejen til slutmodtageren og ikke mindst leveres rettidigt.

Hvem er du?
Optimalt er du uddannet lager- og logistikoperatør. Det er dog ikke et krav, du kan også komme med et par års erfaring fra en lignende stilling på en terminal eller et lager, hvor du har arbejdet med læsning og losning af lastbiler.

Du er vant til at arbejde med scanner og computer. Truckcertifikat er et krav for at kunne bestride stillingen. Hvis du har farligt gods certifikat er det en fordel, men det er ikke et krav.

Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt. Du arbejder godt i rammer med definerede procedurer og arbejdsgange, og kan lide et fysisk krævende arbejde med tempo i hverdagen.

Du forstår og taler dansk eller engelsk.

Vi tilbyder
Et godt og afvekslende job i helt nye rammer og med helt nyt udstyr hele vejen rundt. Vi er ved at sætte det samlede hold af terminalmedarbejdere, så pt. er der mulighed for at arbejde både på morgen-, dags- og aften/nathold.

En god kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning og løn efter overenskomst er en del af pakken der venter på dig.

Ansættelses start fra december 2021 eller januar 2022 efter nærmere aftale.

Lyder det spændende?
Så send din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi ansætter løbende til stillingerne.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Terminal Manager Niklas Dini på 2858 8255.

Tags: DB Schenker

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere