Jobopslag

Team Leader til vores importafdeling i Kolding

DACHSER Intelligent Logistics

www.dachser.dk

  • dachser.hvidovre@dachser.com
  • 36347777
  • Helseholmen 11, 2650 Hvidovre
Se profil  
Stilling: Team Leader Import
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 07.12.2020
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Jylland
Oprettelses­dato: 13.11.2020
Søg job  

Er du en dygtig speditør, der ved, hvordan man navigerer i en travl hverdag fyldt med logistiske udfordringer? Har du gode lederegenskaber og ved, hvordan man motiverer sine medarbejdere?

Så er det måske dig, vi søger til en spændende teamlederstilling til vores importafdeling.

Jobbet

Vi er på udkig efter dig, som kan være med til at fremtidssikre vores høje kvalitets- og serviceniveau. Som teamleder for vores Short Distance-gruppe får du ansvaret for et energisk lille team bestående af 7 medarbejdere. Med din proaktivitet og struktur sikrer du en optimal fordeling af arbejdsopgaver og udvikling af medarbejdere, så der sikres konstant udvikling i teamet.

Vi forventer, at du bringer din faglighed i spil, når du sammen med resten af afdelingen skal sikre, at vi løbende optimerer og udvikler vores effektivitet og serviceydelser.

I dagligdagen vil du med reference til vores Operations Manager blandt andet arbejde med følgende opgaver:

  • Sikre, at gruppens dagligdag fungerer optimalt.
  • Sikre, at opgaver med faste terminer udføres til tiden.
  • Sikre overholdelse af IT-brugerretningslinjerne og Compliance.
  • Gennemføre MUS-samtaler.
  • Være oplæringsansvarlig for gruppens elever.
  • Sikre, at vi kommer i mål med de definerede kvaliteter, processer og mål
  • Ansvarlig for nationale vognmænd (aftaler/kontrakter/priser)

Hvem er du?

Vi forstiller os, at du er uddannet speditør og har relevant efteruddannelse på minimum Eksamineret Speditør-niveau. Vigtigst er, at du har siddet i en lignende stilling, hvor du har høstet bred erfaring inden for speditionsfaget og gerne inden for stykgods. Din succes i stillingen afhænger i høj grad af dine evner til at samarbejde internt såvel som eksternt, og at du kan opretholde en god, åben og ærlig kommunikation. Vi forventer, at du som teamleder kan motivere og udvikle dine medarbejdere og derved sikre, at vi altid når vores mål. Jobbet kræver desuden, at du er struktureret og administrativt stærk, så deadlines bliver overholdt.

Du er en dynamisk person, der arbejder selvstændigt og tager initiativ, men som også ser potentialet i teamet og i fælles samarbejde med kolleger for at opnå de bedste løsninger.

Gode engelskkundskaber i både skrift og tale er en forudsætning. Tysk er en merit.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer, hvor du vil få en bred kontaktflade til vores internationale organisation. Du bliver en del af et team, hvor vi holder af indspark, og hvor vi bevarer overblikket, selvom ingen ved, hvad dagen bringer. Vi skatter et godt og humørfyldt arbejdsmiljø.

Da vi ser mangfoldighed i medarbejdersammensætningen som en styrke, opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at ansøge. Som medarbejder får du gode og fleksible arbejdsvilkår, herunder pensionsordning og sundhedsforsikring.

Løn efter kvalifikationer.

Er du interesseret?

Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbeviser uploades hurtigst muligt og senest den 7. december 2020.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Manager Manuel Soares på tlf. +45 51 59 77 42. Vi behandler ansøgninger løbende. Opstart forventes hurtigst muligt.

Få mere info om DACHSER som arbejdsplads på www.dachser.dk

 

 

 

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere