01.02.2021  |  Planlægning

Indspark: Supply chain planning er hjertet i forsyningskæden

Alt starter med en plan. Også ledelse af forsyningskæden. Forventninger til efterspørgsel og salg danner grundlag for planer for produktion, indkøb, lagerniveauer og transportkapacitet.

Det kræver samarbejde på tværs af salg og operations. Måske i form af en eller anden sales & operations planning process, der danner grundlag for forecasts og mere detaljerede planer for forskellige dele af forsyningskæden. Supply chain planning er med covid-19 krisen blevet endnu mere central og livsvigtig for de fleste virksomheder. Mange virksomheder oplevede i foråret 2020, da coronakrisen ramte hele verden med start i Kina og Italien, at de pludselig manglede vigtige komponenter og råvarer – en mangel som stoppede eller handicappede deres forretning. Kort tid efter oplevede mange virksomheder, at nu var den pludselig også gal med efterspørgslen, eftersom butikker og samfundsliv lukkede ned rundt omkring. Stram, præcis og hurtigreagerende supply chain planning er afgørende for at håndtere den slags alvorlig turbulens. Det handler om gennemsigtighed og om evnen til hurtigt at oversætte strategiske og taktiske beslutninger til reelle handlinger. Formår din virksomhed at koble planlægning og eksekvering i S&OP-/planlægningsprocessen? Hvor gode er I til at tale sammen på tværs af siloerne? Har i en digitaliseret platform for planlægningsprocessen? Den slags spørgsmål sætter vi spot på i SCM&Logistik #2.

Har du som brancheaktør et ønske om at synliggøre jeres ydelser og brand i sammenhæng med temaet om planlægning i forsyningskæden, er markedsføring i fagmagasinet SCM+Logistik og netfællesskabet scm.dk en oplagt platform. Frist er 8. marts. Tag gerne kontakt til mig på nl@horisontgruppen.dk eller M 27130010.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere