14.09.2015  |  Strategi & ledelse

Indspark: Supply chain management kræver flere ekstroverte profiler

Indhold fra partner Hvad er dette?

Selvom supply chain management (SCM), som fagligt begreb, har været en del af forretningssproget i mere en tre årtier er der stadigvæk udfordringer med det i praksis. Det skyldes bl.a. basale kommunikationsbrister mellem afsendere og modtagere.

1. Introduktion
I begyndelsen af 80érne blev begreber som værdikæder og supply chains introduceret. Der var behov for bedre koordination af informations- og materialestrømme ikke kun i den enkelte virksomhed men også mellem virksomheder i kæder og netværk. Kapitalbindinger i lagre skulle reduceres, hvilket bl.a. skulle ske via informationsdeling i forsyningskæderne.

Med Total Quality Management bølgen op gennem 80érne blev der endvidere sat fokus på den interne værdikæde; nemlig at se det næste interne led som en kunde. Salg og produktudvikling skaber behov for varer, som indkøb disponerer. 

Der sker varemodtagelse indlagring. Produktionen planlægges. Varer plukkes til produktion og den gennemføres inklusiv forskellige kvalitetscheck. Produktionsordre færdigmeldes og varer køres på færdigvarelager. Kundeordre igangsætter plukke- og pakkeordre.

Endelig transporteres varer til kunderne. Enkelt og lige til, ikke? For nogen – jo. For andre – nej. Selvom virksomheder har stort potentiale for optimering blandt samarbejdspartnere i forsyningsnetværk, så er der stadigvæk endog meget store udfordringer med blot af få den interne forsyningskæde til at hænge sammen. Det er problemstillinger som f.eks. manglende leveringsevne, for lange leveringstider, for store kapitalbindinger i lagre, ukurans på lagre og forsinket time-to-market med nye produkter.

Problemstillingerne fører ofte til skyttegravskrige mellem forskellige funktioner, der er forårsaget af en manglende fælles helhedsforståelse af virksomhedens grundlæggende forretningsmodel(ler). Supply chain folket foreslås her som dem, der har initiativpligten til at skabe fælles fodslag. 

2. Vejen til den strategiske agenda er svær
I en dugfrisk artikel fra Supply Chain Management Review ridser Hoberg m.fl. (2015) en række velkendte men stadig centrale udfordringer op med SCM i virksomhederne. Der er stadigvæk store udfordringer med at få SCM på den strategiske agenda og Hoberg m.fl. (2015) nævner, at det bl.a. skyldes en manglende forståelse i topledelsen af, hvordan SCM kan bidrage til konkurrencekraft gennem værdifordele; at man i supply chain anvender et for teknisk vanskeligt sprog, og at man i supply chain er for dårlige til at sælge/markedsføre de forretningsmæssige resultater, der skabes via SCM. 

Læs også: Øget konkurrence på sejlads mellem Sverige og England

3. Supply chain management bidrager både til top- og bunlinjen
De fordele, der kan opnås gennem SCM, er ikke alene taktiske fordele ved at reducere omkostninger (bundlinjefokus). Der kan også opnås forbedret omsætning gennem SCM ved dets bidrag til konkurrencefordele såsom kortere og mere pålidelig leveringstid; reduceret time-to-market og skræddersyede produkter og serviceydelser.

Selvom SCM som faglig disciplin har flere årtier bag sig, finder der stadig et stort antal virksomheder, der er ved at lære at stave til ”supply chain management”. Supply chain begrebet er slet ikke at finde i flere virksomheder.

I stedet har de en logistikafdeling, som i danske virksomheder dækker over mange ting (lige fra indkøb, planlægning, produktion, lager, IT og transport og forskellige kombinationer af disse). Budskabet er, at SCM organisatorisk bør styrkes i en række virksomheder for at få det nødvendige strategiske fokus.

Der findes flere eksempler på danske virksomheder, der opererer med omsætninger på over 1,5 milliard kr., og som har forsyningskæder, der forbruger mere en 1 milliard uden en samlende supply chain organisation og strategi for området. I de selvsamme virksomheder er der ofte mangel på forståelse for, hvad forsyningskæder er – både blandt medarbejdere på tværs af de forskellige funktioner og blandt virksomhedernes topledelser. 

Læs også: Kinesisk kæmpeeksplosion påvirker danske virksomheder

4. Pas på med det teknisk vanskelige sprog
En anden væsentlig problemstilling er, at supply chain folket bør skabe større bevidsthed om de fagudtryk, der anvendes. Ofte er der i supply chain sammenhænge meget kompleksitet, og kommunikationsmæssigt hjælper det ikke at kommunikere på sådanne kanaler, hvis man skal have topledelserne med.

Følgende citat af Albert Einstein giver lidt stof til eftertanke i denne henseende: ”If you can’t explain it simple, you don’t understand it well enough”. Man bør tænke på målgruppen og undgå et teknisk fagsprog (ofte på engelsk), som kan virke som volapyk for andre udenfor supply chain (eksempelvis planning time fence; available to promise og total cycle time). Grundlæggende kommunikationsteori retter opmærksomheden på, at kommunikation sker mellem både en afsender og modtager. 

5. Supply chain området har behov for mere ekstroverte medarbejdere
Endelig bør medarbejdere indenfor supply chain disciplinen i højere grad dyrke ekstroverte personlighedstræk, eller man får efterspurgt sådanne kompetencer i rekrutteringssammenhænge (se f.eks. Myers-Briggs Type Indikatortesten og Jungs Type Indeks). Vil man opnå større opmærksomhed i topledelsen med supply chain, så er ét af midlerne, at tale et sprog, som målgruppen forstår.

Hvordan kan supply chain f.eks. bidrage til øget cash flow og nedbringelse af networking capital? Hvordan kan der skabes mere salg gennem SCM? Hvordan kan SCM bidrage til at skabe bedre produkter og serviceydelser? Supply chain folket har en udfordring med at markedsføre supply chain området internt til bl.a. salg, produktudvikling og økonomi. Dette kan ske gennem interne uddannelsesprogrammer i SCM som bl.a. kan handle om, hvad SCM er, og hvilken betydning det har i egen organisation.    

Læs også: Skal du med på den digitale rejse?

6. De 3 små t’er – ting tar’ tid
I bestræbelserne på at få SCM på den strategiske agenda, kan det anbefales, at man lægger ud med kortlægninger og analyser af den nuværende supply chain praksis. Dette arbejde kan tage afsæt i en række værktøjer til supply chain innovation (se f.eks. Stentoft & Thoms, 2014). Facts omkring forsyningskædernes performance er helt central for at få taletid i topledelsen.

Men det er ikke nok med facts. De skal også serveres i forretningsmæssige termer, således man kan se, om de understøtter eller konflikter med virksomhedernes forretningsmodel(ler). Der er således behov for nye kompetenceprofiler i danske forsyningskæder – profiler som bidrager til at skabe forståelse for virksomheders forsyningskæder og deres direkte sammenhæng til konkurrencekraft.

Dette arbejde er ikke noget, der sker over en weekend. Det er en langsigtet proces at arbejde med mennesker, som skal ske samtidig med den løbende drift i en dynamisk og global forretningsverden. 

Referencer:

Hoberg, K., Alicke, K. & Leopoldseder, M. (2015), ”Time to get supply chain management to the board”, Supply Chain Management Review, Vol. 19, No. 4, pp. 36-43.

Stentoft, J. & Thoms, L. (2014), Konkurrencekraft gennem supply chain innovation: Værktøjer, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet (www.recoe.dk/publications)

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere