09.02.2015  |  Strategi & ledelse

Indspark: Supply chain innovation

Hvor trænet er du og dine kollegaer i at arbejde med innovation? Hvor meget fylder udvikling og innovation sammenlignet med daglig drift i dit arbejde?

Der står omnichannel hen over alle agendaer i detailhandlen, men måske begrænser det sig ikke kun til detail. I andre sektorer hedder det digitalisering, e-handel, EDI, integration, big data eller noget helt sjette. Det handler om at binde led, funktioner, niveauer og partnere digitalt sammen og skabe den realtids-gennemsigtighed, der er forudsætningen for at være hurtig, forudsige forbrugeradfærd og skabe innovation i forsyningskæden.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Innovation på lageret, i distributionen og i hele forsyningskædeopsætningen er nødvendig for at vinde kampen om kunderne i en digital og forbrugerstyret tidsalder. Og her er supply chain ledere måske ikke så godt stillet? Hvor stærk er traditionen for at nytænke forsyningskæden? Hvor trænet er du og dine kollegaer i at arbejde med innovation? Hvor meget fylder udvikling og innovation sammenlignet med daglig drift i dit arbejde?

Læs også: Supply chain stolthed

”Tiden er moden til, at forsyningskæden skal blive en aktiv del af forretningsudviklingen og den kommercielle tænkning. Der skal ske supply chain innovation fuldstændig på linje med R&D’s produktudvikling”, lyder det i en kronik bragt i Dagbladet Børsen den 7. januar skrevet af Einar Scholte og Mikkel Eriksen, Valcon. Er du og din virksomhed klar til det? Skal I ifølge din overbevisning være klar til det?

I februar-udgaven 2015 af magasinet SCM & Logistik udtaler professor Britta Gammelgaard, CBS: ”Fremtidens supply chain talenter skal ikke kun være stærke driftsfolk, de skal også evne at udvikle og innovere forsyningskæden, så den skaber endnu mere konkurrencekraft for forretningen”, og hun tilføjer: ”Der er særligt behov for talenter, der… understøtter eller måske ligefrem faciliterer nye digitale eller analoge forretningsmodeller”.

Læs også: Mere talent i SCM, tak

Topledere melder ifølge en aktuel undersøgelse foretaget af SCM World og Kevin O’Marah om problemer med at finde egnede kandidater til deres supply chain teams. 423 ud af 999 respondenter, altså 42 procent, melder, at jagten på SCM talent er blevet vanskeligere i de sidste to år, hvilket er en fordobling i forhold til samme undersøgelse i 2011. Virksomhederne har simpelthen svært ved at finde og hyre egnede kandidater.

CBS gennemfører sammen med Kühne Logistics University i Hamburg og McKinsey & Company en undersøgelse blandt supply chain ledere, og de inviterer læserne af SCM & Logistik til at deltage i undersøgelsen ved at gå ind på denne hjemmeside.

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere