Supermarked analyserer kunders adfærd med RFID
For første gang bruger et supermarked RFID til at analysere kunders adfærd.
Kunder i et supermarked i Utah i USA udstyres med en RFID-kompatibel enhed, der sporer deres placering samt tilbyder kunderne kuponer, opskrifter og PR-video baseret på deres positioner i butikken, skriver supplychainbrain.com. Systemet, der er kendt som The Giving Cart, anvendes for første gang af The Market, et selvstændigt amerikansk supermarked.
Butikkens indehaver Mike Holm håber, at systemet vil forbedre kundernes loyalitet, samt give ham oplysninger om kundernes opførsel, herunder hvor de tilbringer mest tid, og hvor lang tid de venter ved kasserne.
-JR