Jobopslag

Speditørelever til Hvidovre

DACHSER Intelligent Logistics

www.dachser.dk

  • dachser.hvidovre@dachser.com
  • 36347777
  • Helseholmen 11, 2650 Hvidovre
Se profil  
Stilling: Speditørelev
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 30.11.2020
Tiltrædelses­dato: 01.02.2021
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 09.11.2020
Søg job  

Vil du have en uddannelse, der åbner døren til det meste af verden? Drømmer du om at udfolde dine evner og indfri dine ambitioner i et unikt, internationalt miljø? Så søg ind som speditørelev, og bliv klar til fremtidens udfordringer!

Jobbet

Lige nu er vi på udkig efter to engagerede og ambitiøse speditørelever til vores vejtransport og én til vores sø- og luftfragt.

Du vil enten blive en del af vores afdeling for vejtransport eller sø- og lufttransport. Her vil du under din elevtid få indblik i alle nuancer af speditionsfaget og lære at arbejde tæt med kollegaer, kunder og leverandører i ind- og udland.

Vores elevprogram er designet til at klæde dig på fagligt og personligt, så du med tiden selvstændigt kan guide vores kunder og håndtere deres transporter på bedst mulig måde.

Som speditørelev inden for vejtransport får du en alsidig elevuddannelse, hvor du  introduceres til hele husets virke. Du kommer rundt i flere forskellige afdelinger, og i takt med, at dine kompetencer udvikles, vil du løbende få egne ansvarsområder.

I rollen som speditørelev inden for sø- og luftfragt vil du lære, hvordan du planlægger logistik og shipping af gods fra hele verden. Du lærer at løbende følge op på forsendelser, hvor du dagligt vil have kontakt med kollegaer og samarbejdspartnere i hele verden – fra Beijing til Mexico City.

Uddannelsens varighed er to år, og du veksler mellem undervisning på Roskilde Handelsskole (10 uger) og speditionsarbejde hos os. Forventet start er 1. februar 2021.

Elevuddannelsen sigter på, at vi efter endt uddannelse kan fortsætte samarbejdet og du kan sætte dit præg på vores fremtid og blive en del af DACHSERs fortsatte vækst.

Hvem er du?

For at blive optaget på elevuddannelsen kræver det, at du har færdiggjort EUX, HHX, Logistikøkonom eller lignende med gode karakterer, og er god til engelsk. Som person trives du med en vekslende hverdag med mange forskellige opgaver, og du bevarer altid overblikket. Du har teamspirit, er nysgerrig efter at lære mere, men har også forståelse for, at rutineopgaver er en del af hverdagen. Du tager ansvar og initiativ, og er indstillet på en uddannelse i et internationalt miljø, hvor vi stiller gensidige krav.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer, hvor du vil få en bred kontaktflade til vores internationale organisation og indgå i forskellige tværfaglige teams. Du får gode kolleger, der skatter et godt og humørfyldt arbejdsmiljø, løn efter overenskomst, frihed under ansvar og mulighed for udstationering.

Er du interesseret?

Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbeviser uploades her for stilling som speditørelev til vores afdeling for vejtransport.  Ansøgning vedlagt CV og uddannelsesbeviser uploades her for stilling som speditørelev til vores afdeling for sø- og luftfragt. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 30. november 2020. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Manager European Logistics, Nicolai Poulsen, på tlf. 51 59 77 04 eller Country Manager Air & Sea Logistics, Birger Tejls, på tlf. 20 28 57 37.

Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du finde mere information på www.blivspeditør.dk.

 

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere