Jobopslag

Speditør sø-import til Key Accounts

DB Schenker

www.dbschenker.dk

  • info.dk@dbschenker.com
  • 36 86 95 00
  • Helseholmen 31-39, 2650 Hvidovre
Se profil  
Stilling: Speditør
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 02.08.2021
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Sydjylland
Oprettelses­dato: 15.07.2021
Søg job  

Trives du med at gøre en forskel, og at din indsats bemærkes? Kan du holde overblikket og nyder du en stor kontaktflade til kunder og leverandører i dit daglige arbejde? Kan du lide blandingen af driftsorienterede opgaver og at løse udfordrende opgaver for kunderne? Kunne du tænke dig at have et af de største globale netværk indenfor transport og logistik løsninger i ryggen? Så er det dig vi skal bruge til stillingen i vores danske Søfragtsdivision, med base i Kolding – på sigt i Taulov.

Bliv en del af en organisation med energi og sammenhold
Du vil blive en del af vores søfragtafdeling, der består af 14 dygtige kollegaer, som sætter service, kvalitet og teamånd højt. Du kan forvente at blive en del af en afdeling, hvor vi lægger vægt på at have det sjovt, når vi går på arbejde. Samtidigt er det en professionel og engageret afdeling, hvor du har et stærkt team af kollegaer omkring dig, og hvor vi kommer i mål sammen. Vi har en åben kommunikation og en høj grad af frihed under ansvar.

Importteamet, som du bliver en del af, er et dynamisk team med 5 dygtige medarbejdere.

Du vil få et stort netværk, hvor du dagligt kommunikerer med dine Schenker kollegaer, kunder og leverandører i Danmark såvel som på internationalt plan.

Vi bygger en ny terminal og kontor i Taulov ved Fredericia, som forventes klar primo 2022. Her vil du få din fremtidige arbejdsplads i topmoderne terminal- og kontorfaciliteter

Serviceorienteret, proaktiv og professionel
Du vil primært skulle arbejde med vores Key Accounts, hvor du vil få del i ansvaret omkring deres forsendelser. Du laver daglige opfølgninger på sendinger og afvigelser i Schenker netværket, og følger proaktivt op på forsendelser, for at sikre levering sker rettidigt.

Du evner at sætte spørgsmålstegn ved nuværende rutiner og løsninger, og evner at se nye løsninger til kundernes og DB Schenkers fælles bedste.

Hvem er du?
Den ideelle kandidat har baggrund som speditør indenfor søfragt import, alternativt er du uddannet indenfor transport- og logistikbranchen, og har i løbet af din karriere arbejdet med Import søfragt. Det er vigtigt, at du brænder for god kundeservice, og formår at levere dette.

Desuden lægger vi vægt på at:

  • Du er teamplayer med stort ”T”, og tænker i alternative løsninger.
  • Du trives med mange opgaver på samme tid, og formår at prioritere dine opgaver.
  • Du er forhandlingsvant, og er en god købmand.
  • Du er god til IT, og er avanceret Excel bruger.
  • Du går forrest, og bidrager til den gode stemning på kontoret.
  • Du skriver og taler Engelsk og Dansk på højt niveau.

Du får energi af at løse til tider komplekse udfordringer, og du arbejder vedholdende og professionelt, både med kunder, leverandører og kollegaer, for at komme i mål. Som person er du positiv, imødekommende og proaktiv, og arbejder for at udvikle relationen til dine kunder.

Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning og CV allerede i dag. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ocean Import Manager Palle Fisker på telefonnummer 20 97 80 06. Vi behandler ansøgninger løbende, og naturligvis fortroligt.

Tags: DB Schenker

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere