24.03.2021  |  Sourcing

Indspark: Sourcing disponerer op til 80 procent af omkostningsbasen, klimaaftrykket og risikoen

Indhold fra partner Hvad er dette?

Covid-19 har for alvor sat indkøb, sourcing og leverandørsamarbejde på dagsordenen i de fleste private og offentlige virksomheder. Sidste forår oplevede mange, at deres leverandører i Kina, Italien og andre steder lukkede ned på grund af pandemien, og de stod uden forsyninger. Det var en øjenåbner for mange om, at sourcing er en kritisk funktion for virksomhedens risikostyring og resiliens.

I mange virksomheder sker 70-80 procent af værdiskabelsen nemlig i dag eksternt hos leverandører. Det samme forhold gælder for virksomhedens omkostningsbase og klima- samt miljøaftryk. Hvad betyder det for virksomhedens og forsyningskædens risikoprofil? Kan I i løbet af minutter skabe jer et overblik over, hvilke af jeres leverandører, der er ramt, hvis der sker et jordskælv i Bangladesh, et terrorangreb i Spanien eller Polen eller der kommer en ny pandemi eller mutation af covid-19, der ikke er dækket af vacciner? Kender I jeres leverandørkædes klima- og miljøaftryk, deres profil hvad angår menneskerettigheder, arbejdsmiljø, børnearbejde etcetera? Hvordan organiserer og styrer man denne ekstremt vigtige del? Hvordan gør man sourcing og leverandørsamarbejde til en konkurrenceparameter, der kan differentiere i konkurrencen?

Der er mange tendenser og udviklinger, som udfordrer indkøb og sourcing i virksomheder. Hvilke konsekvenser har følgende tendenser for eksempel på indkøb og sourcing? Kæder går fra at være lineære til at blive cirkulære med masser af returlogistik og behov for at udvikle helt nye forretningsmodeller. Sourcing går fra global fokus til mere lokalt fokus. Offshoring bliver til nearshoring. Fokus på omkostningseffektivitet bliver erstattet af fokus på robusthed eller resiliens eller begge dele. Single-sourcing bliver afløst af multi-sourcing.

Der er for eksempel i øjeblikket et stærkt stigende fokus på, at det kan være meget værdifuldt at kortlægge i detaljer, hvordan forsyningskædenetværk ser ud i konkrete detaljer i flere leverandørled. Altså både leverandører i niveau 1, 2 og 3. Det samme gælder for kortlægning af, hvor der kan være hvilke former for risici – og ikke mindst at analysere på, hvad disse risici kan betyde for andre dele af forsyningskæden, og hvilke tiltag der i givet fald kan imødekomme konsekvenserne. Det første er fokus på robusthed, det andet er fokus på risici.

Vi behandler nogle af spørgsmålene i SCM&Logistik #3, og har du som brancheaktør et ønske om at synliggøre jeres ydelser og brand i sammenhæng med temaet om indkøb & sourcing i forsyningskæden, er markedsføring i fagmagasinet SCM+Logistik og netfællesskabet scm.dk en oplagt platform. Frist er 6. april. Tag gerne kontakt til mig på Nl@horisontgruppen.dk.dk eller M 27130010.

Mere fra Horisont Gruppen a/s

Horisont Gruppen a/s

Blogger

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere