Der er næppe noget mere livsnødvendigt end rent drikkevand, men i mange lande smager drikkevandet af klor, som tilsættes på grund af bakterierne i vandet. Det er ikke nødvendigt i Danmark, som har noget af verdens bedste og reneste drikkevand.
Verdens bedste drikkevand
I de lande, hvor der tilsættes klor, giver det god mening at købe vand på flaske for at undgå bismagen af klor. I Danmark, hvor flaskevand er ca. 500 gange dyrere end klorfrit vand direkte fra hanen, er det spild af penge.
Næsten alle steder i Danmark kan man indvinde grundvand, der er egnet til fremstilling af drikkevand. Inden vandet bliver sendt ud til vores vandhaner bliver det luftet og filtreret på vandværkerne. Undervejs bliver vandet desuden gennemkontrolleret, så det er helt sikkert at drikke. Drikkevandets kvalitet kontrolleres af vandforsyningerne, og der føres tilsyn med, om vandforsyningerne lever op til kvalitetskravene.
Risiko for diarré og opkast?
Men mange husker måske vandforureningen i Køge i 2007, som både gav diarré og opkast. Vandforureningen i Køge skyldtes coliforme bakterier. Coliforme bakterier er en fællesbetegnelse for bakterier, som kan forekomme i ubehandlet drikkevand. De kan skyldes forurening med for eksempel plantedele eller jord, og behøver derfor ikke nødvendigvis at komme fra afføring eller urin.
Men kan der rent faktisk igen opstå risiko for coliforme bakterier i vores drikkevand fra hanen, og hvordan styres risikoen for forurenet drikkevand fra hanen i praksis?
Jeg besøger HOFORs akkrediterede vandkvalitets laboratorium, som jeg i forvejen kender godt fra en tidligere særdeles vellykket Lean proces. HOFOR udvinder vand på en stor del af Sjælland. Desuden vandbehandler virksomheden 50 millioner m3 rent drikkevand om året, og distribuerer det ud til ca. en million kunder i København og 19 andre kommuner.
HOFOR er godkendt efter ISO22000, som er en international standard for fødevaresikkerhed. HOFOR har på den måde forpligtet sig til at behandle drikkevandet lige som en hvilken som helst anden fødevare.
På laboratoriet spørger jeg Ole Aaslo og Helle Sparwath, som er to af i alt fire laboranter i Vandkvalitet, om deres daglige arbejde med at sikre rent vand til kunderne. De har begge mere end 20 års erfaring med analyse af vandprøver og det "detektivarbejde", der kan være forbundet med analyserne. Desuden taler jeg med Ann-Katrin Pedersen, som er daglig leder af Vandkvalitet og ekspert på området. Jeg spørger ind til, hvordan drikkevandskvaliteten styres.
Stikprøvekontrol
Ann-Katrin starter ud med at fortælle, at de på laboratoriet overvåger styringen af produktionsapparatet, så risikoen for en vandforurening er så lav som muligt. "Vi sørger for at opdage problemerne, mens de endnu er små og derved sikrer vi, at vandkvaliteten overholder de fastsatte krav til fødevaresikkerhed."
Helle og Ole fortæller, at Vandkvalitets 5 vandprøvetagere tager ca. 16.000 stikprøver årligt, som alle analyseres på laboratoriet af Helle, Ole og de to andre laboranter i Vandkvalitet. Det sker selv om HOFOR kun er forpligtet til at tage ca. 1.000 prøver årligt.
"En stikprøve giver jo kun et øjebliksbillede af vandkvaliteten på et meget specifikt tidspunkt, men de mange stikprøver gør analysearbejdet mere repræsentativt."
Fra stikprøvekontrol til egentlig styring af vandkvaliteten
Jeg spørger til det med "detektivarbejdet", og om det er muligt at reducere risikoen for en vandforurening tilstrækkeligt med de 16.000 årlige stikprøver.
De fortæller, at foruden de 16.000 årlige stikprøver anvender de en metode, som er mere repræsentativ end stikprøver. Metoden er udviklet i samarbejde med Teknologisk Institut og har vist sig at være særdeles effektiv.
Metoden går ud på, at en kontinuerlig vandstrøm pumpes gennem et bakterietæt filter. I alt pumpes der 100 liter igennem filtret i løbet af et døgn, og indholdet af filtret analyseres efterfølgende på laboratoriet.
Det bakterietætte filter tages ud i laboratoriet.
Det 1.000 gange større prøvevolumen giver en lavere detektionsgrænse, fordi filtret indeholder bakterier fra et helt døgn.
Ved analysen bliver bakterierne rystet ud af filtret, og der udføres en traditionel colliert analyse af vandprøven.
Detektionsgrænsen for en traditionel stikprøve på 100 ml er 1 coliform/100 ml, mens detektionsgrænsen for en 100 liter prøve taget over et døgn er 0,001 coliform/100ml.
Forskellen på en koncentreret prøve fra døgnprøvetager metoden til venstre og en traditionel stikprøve til højre, som ingen udslag viser efter en tur i varmeskabet.
På denne måde kan risikoen for en begyndende forurening opdages, inden den kommer så meget som i nærheden af grænseværdien, og det er her detektivarbejdet kommer ind i billedet.
Detektivarbejde sikrer at problemer ikke udvikler sig
Flere døgnprøvetagere i spil samtidig giver mulighed for detektivarbejde og egentlig root cause analyse. Nu kan Vandkvalitet nemlig opspore selv minimale utætheder i HOFORs kæmpe store rørnet, inden utæthederne eventuelt udvikler sig og coliforme bakterier fra fugtig jord trænger ind i drikkevandsbanen.
Ole, Helle og Ann-Katrin fortæller entusiastisk om et eksempel, hvor der var monteret ikke mindre end fem døgnprøvetagere på et vandværk. Analysen viste en minimal coliform forurening detekteret ved en af de fem døgnprøvetagere. En grundig inspektion på stedet viste, at der var en mikrorevne i et sandfilterbassin inde på vandværket, en skade som let kunne udbedres, længe før forureningen bare nærmede sig grænseværdien. Var mikrorevnen ikke fundet, kunne den i løbet af en årrække måske have udviklet sig, med risiko for en vandforurening.
Dette er et eksempel, der viser, hvorfor embedslægen er så begejstret for det, som Vandkvalitet hos HOFOR kan analysere ved hjælp af døgnprøvetager-metoden. Samtidig kan metoden også bidrage til, at embedslægen undgår at varsle kogeanbefaling, når der ikke er brug for det. Hvis en af de traditionelle stikprøver viser et forhøjet niveau, kan der tjekkes af med døgnprøvetageren, "inden himmel og jord" sættes i bevægelse. Det kan for eksempel være en "enlig svale" pga. nogle bakterier på selve tappestedet.
Udviklingsarbejdet med den nye metode
Helle Sparwath, som har været med siden starten, fortæller om udviklingen af metoden:
"I starten var det hele meget interimistisk. Både selve prøvetageren og de efterfølgende analyser i laboratoriet. Jeg stod jo og rystede hvert enkelt filter i vand for at ryste bakterierne af. Det ville slet ikke gå i dag, med alle de døgnprøvetagere som vi nu har i drift. Vi fik derfor i første omgang en rystemaskine, og det hjalp lidt. Men nu anvender vi en omrører, og det er langt bedre"
Og udviklingen af metoden fortsætter, samtidig med at metoden udbredes. HOFORs akkrediterede Vandkvalitetsafdeling hjælper også andre vandforsyninger med styring af deres vandkvalitet ved hjælp af døgnprøvetager metoden.
Der er derfor godt styr på drikkevandskvaliteten. Eller som de ynder at sige hos HOFOR: "Vand fra hanen er godt for ganen".
Se flere artikler fra Effektivitet med temaet Risikostyring i globale supply chains her
