Jobopslag

Seniorkonsulent med solid NAV-erfaring og forretningsforståelse

Elbek & Vejrup A/S

elbek-vejrup.dk

  • oea@elbek-vejrup.dk
  • Jupitervej 1, 6000 Kolding
Se profil  
Stilling: Seniorkonsulent
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 04.10.2018
Søg job  

Hos Elbek & Vejrup står 125 engagerede, dygtige og glade kolleger klar til at byde dig velkommen til Danmarks bedste IT-arbejdsplads, hvor du vil blive et del af et veletableret team med 20 kolleger.

Teamet arbejder med kunder og projekter inden for Logistik & Produktion og er kendte for at være blandt de bedste til at levere NAV-projekter. Med samlet over 100 års erfaring er der styr på interne arbejdsgange, godt samarbejde med kunderne, og projekterne leveres med den højeste kvalitet. Du bliver en del af et team, hvor ansvarlighed, omhyggelighed og tillid til, at opgaver udføres med kvalitet og til tiden, er nøgleord. Du får dygtige kolleger med forskellig faglig baggrund, der står klar til at udfordre og støtte dig.

Som seniorkonsulent skal du have lyst til at arbejde projektorienteret. Din rolle bliver at agere faglig ansvarlig, hvor du har det overordnede daglige ansvar i projekter og er kundens primære faglige kontaktperson. Den faglige ansvarlige skal således besidde en bred faglig indsigt i forretningsløsningen samt kende til og have overblik over projektets omfang. Det er ikke en forudsætning for at kunne varetage stillingen, at du tidligere har arbejdet med kunder og projekter inden for logistik og produktion. Arbejdsstedet for stillingen er enten på vores lokation i Aarhus eller Kolding.

 

Dine opgaver

  • Deltage i udarbejdelse af projektdokumenter
  • Estimere opgaver i samarbejde med leveranceejeren og den tekniske ansvarlige
  • Ansvarlig for afholdelse af eksternt kick-off for implementering
  • Overordnet ansvar for test af processer og sikre, at de opfylder stillede krav
  • Udføre løbende opgavestyring og sikre levering af kvalitet til rette tid og inden for estimater
  • Holde sig løbende opdateret om projektets aktiviteter
  • Håndtere projektafvigelser i samarbejde med projektlederen og den tekniske ansvarlige
  • Deltage i projektstatusmøder sammen med projektlederen og andre projektdeltagere
  • Udføre løbende rapportering om status og fremdrift til projektlederen

 

Faglig profil

  • +5 års erfaring inden for NAV
  • +5 års erfaring i rollen som konsulent på seniorniveau
  • Solid forretningsforståelse og er i stand til at tale kundens sprog
  • Erfaring med undervisning, konfiguration og sparring med kunder

Personlig profil
Du er faglig stærk, handlekraftig og tager beredvilligt ansvar for kvaliteten af dine kollegers og dine egne opgaver. Du evner at lede, fordele og prioritere opgaver og bevarer overblikket i selv vanskelige situationer. Du arbejder struktureret og sikrer proaktivt, at opgaverne løses til tiden. Du er nærværende, har stærke kommunikative evner og kan skabe tætte relationer til kunder såvel som dine kolleger.

 

Søg stilling

Mærk venligst din ansøgning ”Seniorkonsulent” og send den til job@elbek-vejrup.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning samt CV hurtigst muligt, idet alle indkomne ansøgninger vil blive behandlet løbende. Tiltrædelse efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Sabrine Frandsen, på 30 82 65 03 eller sef@elbek-vejrup.dk.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere