Jobopslag

Senior Packaging Manager til Coop Logistik

COOP Danmark A/S

www.coop.dk

  • Roskildevej 65 2620 Albertslund
Se profil  
Stilling: Senior Packaging Manager
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 09.02.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 13.01.2022
Søg job  

Coop Logistik er den afgørende brik, når de forskellige varer skal bestilles, hentes, pakkes og leveres til Coops over 1000 butikker. Sammen sikrer vi de efterspurgte varer på hylderne billigst muligt – friske og til aftalt tid.

I Coop har vi et stort flow af transportbærende-emballage, fra vores mange leverandører rundt omkring i verden, mellem vores distributionscentre og mellem vores mange butikker. Kunne du tænke dig at sætte rammerne for dette flow, så er det måske dig vi søger.  

 

Som Senior Packaging Manager vil du være ansvarlig for emballage i Coop, den daglige drift varetages på vores distributionscentre – men det vil være dig der binder det hele sammen, og sikrer vi altid har det mest optimale flow. Jobbet er placeret på servicekontoret i Albertslund, men der vil være en del rejseaktivitet mellem vores distributionscentre i Danmark. Det er ikke et must, at du kommer fra lignende stilling, men vigtigt, at du er struktureret samt har en procesorienteret tilgang til opgaverne.

 

Arbejdsområder:

  • Ledelse af én emballage-koordinator
  • Ansvarlig for emballage-flowet i Coop
  • Emballage-udeståender med leverandører
  • Pleje og vedligehold af kontakten til interne og eksterne interessenter
  • Sparringspartner for indkøbsafdelingerne i forhold til emballage flow
  • Sparringspartner og eskaleringspunkt for de emballage-ansvarlige på Coops distributionscentre

 

For at lykkes i rollen forventer vi, at du:

  • Tager ansvar for Coops emballage-flow, end to end
  • Er struktureret
  • Er stærk i brug af IT-systemer
  • Har erfaring med etablering af processer
  • Har en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver, og er indforstået med at nogle ikke kan løses indenfor 08:00 – 16:00
  • Erfaring fra detailhandel vil være en fordel
  • Bidrager med en stor arbejdsglæde og positivt sind

 

Du vil indgå i en afdeling i Coop Logistik, hvor der er meget frihed under ansvar og højt til loftet, og hvor kollegaerne hjælper hinanden, også selvom bølgerne til tider kan gå højt. Coop er i gang med implementeringen af SAP og i den forbindelse er det vigtigt at du har en åben og positiv tilgang til denne store forandring.

 

Du er meget velkommen til at kontakte Director, Transport & Procurement Jakob Birk på jakob.birk@coop.dk eller på Tlf. 41 11 00 77, hvis du har spørgsmål - stillingen refererer også hertil.


Din ansøgning

Vi vurderer løbende ansøgningerne og der kan derfor indkaldes til interview før udløb af ansøgningsfristen. Fristen for ansøgning er 09-02-2022. Ansættelse hurtigst muligt.

 

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365 og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere