Sæt fokus på bæredygtighed - det kan hurtigt blive for sent

Siden 2012 har Copenhagen Business School afholdt deres egen konference om Supply Chain Management i stil med Den Danske Supply Chain Konference, som arrangeres af effektivitet.dk.

Konferencen, der har transport- og logistikfirmaet DB Schenker som hovedsponsor, har gennem årene haft til formål at samle studerende, specialister og ledere fra branchen med henblik på at skabe netværk, og der er på konferencerne blevet uddelt forskellige priser for blandt andet årets Supply Chain-leder og årets bedste afhandling på HD- og cand.merc.-studierne i Supply Chain Management.

"Hos DB Schenker er vi begejstrede for at kunne støtte nye talenter, som kan udforske og udvikle moderne supply chain-løsninger. Det er meget lærerigt for os at arbejde sammen med CBS omkring kåringen af årets bedste kandidatafhandling på cand.merc. studiet i Supply Chain Management. Vekselvirkningen mellem det teoretisk optimale og det praktisk mulige er ofte det sværeste – men også det, vi som branche vinder mest ved," udtaler Maria Montiveros, HR-chef hos DB Schenker.

Konferencen blev i begyndelsen afholdt i Ovnhallen i den tidligere Porcelænsfabrik, men var i år rykket ind i et af de store auditorier i Handelshøjskolens hovedkvarter på Solbjerg Plads på Frederiksberg. Prisen på 10.000 kr. for årets bedste afhandling på cand.merc. i Supply Chain Management gik til Benjamin Munk og Jeppe Kallesøe med afhandlingen "Evaluating e-auction use in the procurement process - A case study based on the Maersk Group".

Professor Britta Gammelgaard, der er mangeårig fagansvarlig for SCM-koncentrationen på cand.merc.-uddannelsen, begrundede valget således:

"Afhandlingen bidrager med signifikant ny viden til SCM feltet omkring anvendelse af e-auktioner i supply chains. Afhandlingen har en total cost of ownership tilgang, og den konkretiserer anvendelsen af e-auktioner med en dynamisk og nuanceret værdiforståelse for virksomhedens, indkøbsorganisationens og leverandørnetværkets anvendelse af e-auktioner."

Den Nye Silkevej

Udviklingschef i DB Schenker Göran Wollmer gav dernæst en introduktion til det, han kalder Den Nye Silkevej. Silkevejen var allerede århundreder før vor tidsregning en af de vigtigste handelsruter mellem Asien og Europa, og er den dag i dag stadig afgørende for transport mellem kontinenterne.

Spørgsmålet går i al sin enkelhed ud på, om man bør fragte sine varer med skib, fly eller tog. Søfragt har enorm kapacitet, men afstanden ad søvejen er 22.000 km og der er eksempelvis 35-40 dages transporttid mellem Shanghai og Rotterdam. En tilsvarende rejse kan gøres på en dags tid til en vilkårlig europæisk lufthavn. Til gengæld er prisen for luftfragt betragteligt højere. Den bedste afvejning mellem tid og omkostninger skal ifølge DB Schenker findes i togruter fra Kina til Europa gennem Rusland eller Kasakhstan.

Ikke desto mindre er togfragt ikke svaret på alle transportbehov. Der kan være store udfordringer forbundet med natlige temperaturudsving på temperaturfølsomme varer, og man er endnu ikke blevet enige i hele verden om et standardmål for skinneafstand, så fragten må lastes om undervejs.

Ægte bæredygtighed

Konferencens hovedtaler var amerikaneren Mark Pagell, der er professor i Sustainable Supply Chain Management ved University College Dublin. Hans indlæg handlede om bæredygtighed i forsyningskæder, og hovedpointen var, at det er på høje tid at omstille sig til ægte bæredygtighed.

Mark Pagell lægger sig op ad flere andre i sin definition af bæredygtighed. For det første skal man kunne opfylde sine egne nutidige behov uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. For det andet skal virksomheden kunne forblive rentabel, så længe der er kunder, uden at påføre samfundet eller omverdenen mere skade end gavn.

De stigende bæredygtighedskrav fra alle sider har ført til hvad Mark Pagell kalder "the accountability gap" – forskellen mellem interessenternes krav til bæredygtige forsyningskæder og virksomhedernes evne til at leve op til disse krav. Der er behov for radikal innovation i forretningsmodeller og forsyningskæder, og behov for en gentænkning af begrebet bæredygtighed. Som en illustration af dette behov blev nævnt, at Corporate Knights – en liste over verdens hundrede mest bæredygtige brands – omfatter flere energiselskaber, der blandt andet beskæftiger sig med udvinding af olie fra tjæresand, og flere mineselskaber.

Det tyske selskab E.ON, der er fortaler for vedvarende energiløsninger, producerer stadig 60 procent af deres energi ved brug af kul. Mange kan nok også huske DONG’s eventyr i 2008, da de ville bygge et nyt kulkraftværk ved et nedlagt atomkraftværk i havnebyen Lubmin i Nordtyskland under store protester fra lokalbefolkningen.

Det andet dilemma i Mark Pagells indlæg handlede om den såkaldte "mere-bæredygtighedsfælde". Mange virksomheder fokuserer ifølge Mark Pagell på at blive mindre u-bæredygtige, men det vil i nær fremtid ikke være tilstrækkeligt, hvis man vil overleve som virksomhed på langt sigt. Så længe konkurrenterne heller ikke er bæredygtige, og så længe der er tilstrækkeligt med udtømmelige energikilder til rådighed, er det ikke noget problem – men når forbrugernes holdning ændrer sig, som i DONG’s tilfælde i Lubmin i 2008, eller når lovgivningen ændrer sig, så gælder det om at tænke i nye baner, og at gøre det hurtigt.

I Irland producerer man bl.a. energi ved afbrænding af tørv. Denne praksis lovede landet i 1999 at gøre en ende på, og man forventer at være helt ude af tørveafbrænding i 2030. For nylig har kraftværket Bord Na Móna fået afvist deres ansøgning om at få lov at fortsætte driften, baseret på tørveafbrænding. Toyota har planer om at have udfaset forbrændingsmotoren i 2050.

Samtidig stormer Tesla frem som bilproducent, og både Apple og Google er på vej med bæredygtige løsninger.

Irland har de mest bæredygtige køer, men de er stadig u-bæredygtige. Avisen Financial Times har sammenlignet kødindustriens benægtelse af manglende bæredygtighed med tobaksindustrien, der afviser, at rygning forårsager kræft. Hvis en indikator for bæredygtighed er, at forbrugerne aftager mindre af en virksomheds produkt – så har den virksomhed et problem.

Små forbedringer i retningen af mindre u-bæredygtighed kan i bedste fald købe lidt mere tid for virksomheden, men det vil på et eller andet tidspunkt ikke være nok. Løsningen for disse virksomheder er at lægge en exit-strategy allerede nu – eller gå konkurs. "Creatively destroy your own business", som Mark Pagell formulerer det.

Kodak tav filmløs fotografering ihjel – undgå at blive det næste Kodak.

Læs her flere artikler med temaet Bæredygtighed