16.08.2011  |  IT

RFID sporer minkens vej gennem forsyningskæden

Et forsøgsprojekt på en minkfarm i Sønderjylland skal afdække, hvorvidt den lille radiobærer kan benyttes i et erhverv, som traditionelt ikke tænker i ny teknologi. Via RFID vil pelsavlerne kunne dokumentere det optimale behov for foder, lige som skindene hurtigt kan sorteres efter deres kvalitet. Samtidig bliver det muligt at registrere dyr med dårlige gener. En effektiv udnyttelse af teknologien forudsætter imidlertid, at også pelserier og auktionshuse er med på idéen.

Virksomheden Dansk Mink Papir A/S i Holstebro, som fremstiller maskiner til forarbejdning af skind hos minkfarmere, har gennem flere år arbejdet med udvikling af løsninger, baseret på RFID. Hidtil er teknologien overvejende blevet benyttet i detailhandelen samt i forbindelse med industriel produktion. Hos Dansk Mink Papir er man imidlertid overbevist om, at en effektiv udnyttelse af RFID vil kunne forsyne minkfarmere, pelserier og auktionshuse med en lang række nyttige data, som kan forædle deres avl samt øge sporbarheden af det lille pelsdyr gennem hele forsyningskæden.
Allerede i 2005 gennemførte virksomheden en forundersøgelse, som skulle afdække, hvilke fordele branchen kan drage nytte af ved brug af den elektroniske identifikation. Året efter gik man i gang med at udvikle en platform, som skal gøre det muligt at kode alle de forskellige oplysninger vedrørende f.eks. fodermængde og farmens avl.
RFID-tag’en blev brugt som en unik nummerplade, og via denne kunne man slå op på en side i en computer og derpå tilføje alle relevante oplysninger, forklarer salgschef Erik Lind fra FIX-ID, som er det datterselskab, Dansk Mink Papir har oprettet og som skal stå for det fortsatte udviklingsarbejde med RFID. Det nye produkt har samtidig fået navn efter datterselskabet.
Forsøgene med brug af RFID-teknologi blev i første række gennemført i en nyoprettet afdeling af Dansk Mink Papir i Århus. I 2007 blev platformen videreudviklet via forsøg med multiskanning. Det følgende år blev de første pilotforsøg udført hos Sole Minkfoder. Dansk Minkpapir måtte imidlertid erkende, at man var forud for sin tid.

Ingen lyst til dyre løsninger
”Vi kunne godt få teknologien til at fungere, men i så fald skulle den lille radiobærer benyttes af såvel minkfarmen, pelserierne som hos auktionshusene, og ingen af dem var på dette tidspunkt parat til at indføre RFID, som endnu var både dyr og kompliceret”, tilføjer Erik Lund. Såfremt auktionshusene skulle tage teknologien i brug, ville det derfor være nødvendigt for dem at investere et større millionbeløb, og salgschefen erkender, at dette ville være urealistisk.
I 2009 solgte Dansk Mink Papir et anlæg til Sole Minkfoder. Dette anlæg havde imidlertid udelukkende til formål at effektivisere pelseriet og omfattede således ingen data fra farmene.
”Selve platformen valgte vi dog at beholde, og vi besluttede derfor at gå ud af en anden streng. Vi samlede alle oplysningerne vedrørende minkene, altså hele stamtavlen samt deres foderindeks. De første af disse forsøg blev gennemført hos Morsø Mink. Her fandt vi mange spændende data omkring avl. Eksempelvis kunne vi indsamle data vedrørende mink, som spiser mindre foder end andre artsfæller, lige som vi via FIX-ID kunne følge dyret og dets tilstand hele vejen fra farmen til auktionshuset. Via de mange data er det på denne måde muligt at forædle hele avlsarbejdet”.

Detaljerede data fra 5000 mink
I slutningen af 2010 besluttede virksomheden at gennemføre et langt mere omfattende forsøg hos minkfarmer Jens Wistoft fra Mulsmark Mink ved Kruså. I løbet af få måneder er en række data vedrørende 5000 mink kørt gennem systemet.
”Én af de mere bemærkelsesværdige ting, vi har opdaget via forsøgene hos Mulsmark Mink, er, at der er en klar sammenhæng mellem de dårligst skind, vi så på farmen”, siger Erik Lund.
”Når skindene var blevet tørret, blev de sorteret i tre kategorier, hvorved vi kan se, hvem der er forældre til henholdsvis de dårlige og de gode skind. Ofte kommer det bag på avlerne, at nogle mink får afkom med dårlige skindegenskaber, til trods for at der er foretaget et fremragende avlsarbejde. Hvis der ikke havde været hæftet en RFID-nummerplade på minkene, ville farmeren ikke have haft nogen form for oplysninger overhovedet. Tidligere har det været muligt at følge avlsarbejdet på andre husdyr. Men dette har ikke kunnet lade sig gøre inden for minkavl.”
Erik Lund er ikke i tvivl om, at det kun er fantasien, som sætter grænser for, hvilke data det via RFID er muligt at indsamle vedrørende minkproduktion. Blandt andet vil det være muligt at avle ud fra en række forskellige parametre. Eksempelvis kan avleren fravælge de familier, der underpræsterer i forhold til farmens niveau.
Producenterne af RFID arbejder for øjeblikket intenst på at øge frekvensen, således at der kan foretages flere skanninger på kort tid. Den såkaldte multiskanning vil være til stor gavn for ikke mindst pelsdyrbranchen, som herved får langt bede overblik over antallet af mink, lige som det vil blive lettere at tælle dem.
En række store varehuskæder gennemfører for tiden forsøg med brug af UHF, og Erik Lund vurderer, at i det øjeblik, hvor varehusene har evalueret deres resultater vedrørende dataopsamling, vil producenterne kunne videreudvikle teknologien, som pelsavlere, pelserier og auktionshuse herefter vil kunne drage fordel af.
”Målet med de forsøg, vi hidtil har gennemført på Mors og i Sønderjylland, er at undgå de store og komplicerede maskinelle løsninger og i stedet udvikle en metode, som er både billig og teknisk ukompliceret for den enkelte avler”, siger han.

Effektivt foderudbytte
Erik Lund erkender, at Dansk Mink Papir ikke er specialister i at lave avlsarbejde. Derfor har man allieret sig med Landbrugets Videncenter. Det er dog først muligt at få optimalt udbytte i det øjeblik, hvor såvel farmere, pelserier og auktionshuse benytter den samme teknologi. Avleren vil kunne opnå større kvalitet i sin avl samt en effektivisering af foderudbyttet. Foderet er den største udgift ved at lave minkskind. Hver produceret mink koster ca. 115 kr. i foder. Hvis den samme mink derfor kan avles med en mindre mængde foder, er der derfor mange penge at spare, hvilket også belaster miljøet mindre. Ydermere mener Erik Lund, at teknologien vil skabe langt bedre sporbarhed hos pelserier og auktionshuse. Og man kan selv udvælge de dyr, man ønsker at spore. Det vil også via sporbarhed være muligt at konstatere, hvilke fodercentraler, som fremstiller det bedste foder til den billigste pris. Mulighederne er med andre ord ubegrænsede.
Endelig er det afgørende at kunne reducere den kostbare tid, som bruges på de mange forskellige processer. Hos verdens største pelsauktionshus, Kopenhagen Fur (Danske Pelsaktioner) passerer 18 millioner danske og udenlandske skind årligt gennem forsyningskæden. Fra håndteringen starter, og til skindene når frem til hammeren i auktionshuset, er hvert skind blevet talt mellem fem og otte gange, hvilket selv sagt ikke er særligt rationelt. En forenkling – skabt via en effektiv forsyningskæde – vil derfor efter Erik Lunds vurdering gøre processen langt hurtigere og mere smidig.
Det er først og fremmest producenterne af RFID, som de kommende år skal videreudvikle teknologien, således at f.eks. UHF forhåbentlig inden for rimelig kort tid bliver standard. ”Udvikling af bedre håndskannere og mere effektive tags vil gradvis gøre det muligt at anvende den lille radiobærer optimalt i flere erhverv. Og pelsdyravlerne har god grund til at stille sig længst muligt frem i den kø. Men vi er fuldt ud klar over, at vi må væbne os med tålmodighed”, erkender Erik Lund.

Første resultater ventes snart
Minkavler Jens Wistoft havde indtil november sidste år, da Dansk Mink Papir startede forsøgene på Mulsmark Mink, kun mulighed for at udvælge større grupper af dyr, når de skulle pelses. En grundigere individualisering var ikke mulig.
”Jeg sagde ja tak til at indgå i forsøgene, fordi jeg dels gerne ville have afdækket fodereffektiviteten, dels kunne dokumentere, om den kvalitetssortering, vi foretager af dyrene, er rigtig. Vi har nu fået et link, som gør det muligt at sortere f.eks. 30 stykker afkom efter en bestemt han. Samtidig råder vi over et værktøj, hvorved auktionshuset kan returnere data til os vedrørende den sortering, vi selv foretager. Herved er det muligt for os at foretage en langt grundigere individualisering”, forklarer den sønderjyske minkfarmer.
Jens Wistoft afventer i den nærmeste fremtid de første resultater af den nye elektronisk baserede sortering på sin farm. Samtidig forventer han inden længe at få svar på, i hvilken udstrækning målrettet avl på basis af høj fodereffektivitet er mulig.
”Ved at finde de dyr, der kvitterer bedst for det foder, de får, vil vi dels kunne reducere foderomkostningerne og dermed få bedre økonomi i driften, dels vil vi kunne skåne miljøet.
Jens Wistoft er overbevist om, at de fremtidige muligheder for effektiv sporbarhed, som en positiv sideeffekt vil kunne styrke dansk minkproduktion ganske meget.
”Når minkene fodres optimalt, har de også et godt liv, hvilket er væsentligt. Endelig vil vi med den nye teknologi kunne registrere dyr med afvigende adfærd, som vi derefter kan holde op med at avle på”, siger han.

Mere fra SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden

www.scm.dk

SCM.dk – forum for ledelse af forsyningskæden – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på optimering af forsyningskæden. Medlemmer på SCM.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af SCM.dk. Vi udkommer dagligt på SCM.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt ni gange om året med magasinet SCM+LOGIST…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere