Jobopslag

Rådgiver til Retail

CBRE

www.cbre.dk

  • denmark@cbre.com
  • 70 22 96 01
  • Rued Langgaards Vej 6, 2300 København S
Se profil  
Stilling: Rådgiver
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 27.06.2019
Søg job  

CBRE søger en dygtig rådgiverprofil til at arbejde med retail i Storkøbenhavn. Området dækker rådgivning og udlejning af alle typer butikker til detailhandel, dagligvarer samt lokaler til café og restaurationsformål. CBRE’s retail team løser opgaver på strøggader, i shopping centre inden for retail parks samt i udviklingsområder.

CBRE søger rådgiverprofil inden for retailområdet til erhvervsmæglerbranchen

STILLINGEN

Stillingen er knyttet til kontorets afdeling for Advisory & Transaction Services, Retail, der er en mindre selvstændig specialistfunktion med p.t. 3 medarbejdere. Afdelingen bistår også andre af organisationens servicelinjer i relevante sammenhænge indenfor bl.a. investering, vurdering og administration.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med et nyt digitalt analyseværktøj – Calibrate®, som CBRE lancerede i 2018. Værktøjet tilbydes eksklusivt til CBRE’s kunder og samarbejdspartnere og henvender sig hovedsageligt til aktører på retail markedet. Hvis du er idérig og har flair for data, implementeringsprocesser og co-sale i relation hertil, er dette en fordel. CBRE sørger nødvendigvis for oplæring i værktøjet.

Dine primære ansvarsområder:

  • Varetage udlejning af butikslokaler og lokaler til restaurationssegmentet
  • Varetage rådgivning af danske og udenlandske kunder, som søger lokaler til retail
  • Være salgsopsøgende og varetage kommissionering af nye opgaver primært via en proaktiv indsats
  • Varetage fremvisninger samt målrettet søge dialog med markedets aktører
  • Varetage kundekontakt, herunder rapporteringer, statusmøder og lignende
  • Selvstændigt forestå forhandlinger inkl. håndtering af andre evt. involverede parter i processen som f.eks. arkitekter, advokater, banker m.v.
  • Varetage udarbejdelse af lejekontrakter
  • Varetage udarbejdelse af relevant markedsføringsmateriale
  • Sælge og rådgive om Calibrate®

ER DU VORES NYE MEDARBEJDER?

Du forventes at have en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt en stor interesse for retail. Det forventes, at du har et godt netværk inden for retail, eksempelvis med detailhandlere, investorer, udlejere eller projektudviklere.Som person er du vedholdende og en energisk selvstarter, der trives med at arbejde selvstændigt i et mindre specialist team. Du er i besiddelse af godt drive, har fokus på resultater og du kan træffe selvstændige beslutninger. Det er afgørende, at du trives i et ambitiøst og internationalt miljø med en uformel omgangstone, hvor det er en forudsætning, at du taler og skriver engelsk på et højt niveau.

Kort sagt har du følgende egenskaber:

  • Griber "essensen" og formår at reducere det komplicerede til det enkle
  • Proaktiv og initiativrig i sin arbejdsform
  • Fremstår positiv og behagelig
  • Stærkt netværk og relationer inden for retail-området
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen
  • Har evnen til at tænke innovativt og kreativt
  • Kan bevare sin integritet, har høje standarder og aldrig forfalder til lette løsninger
  • Har en stærk holdånd
  • Udadvendt, åben og kan favne alle kundetyper
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau
  • …og meget gerne humoristisk sans

CBRE TILBYDER

CBRE Danmark’s hovedkontor er beliggende i moderne og flotte lokaler tæt ved DR-Byen i København. Du kan se frem til at blive en del af et dynamisk og engageret team, hvor du får en række spændende ansvarsområder i en virksomhed, hvor der samarbejdes på tværs i hele organisationen.

Der vil i høj grad være mulighed for at få medindflydelse på din hverdag, da der er en stor frihedsgrad og fleksibilitet i jobbet mod til gengæld at levere en effektiv, dedikeret og solid arbejdsindsats.

ANSØGNING & SPØRGSMÅL

Nordic Headhunting

Søren Heick, Partner

Strandvejen 171 2900 Hellerup

Mobil: +45 40 87 94 94

E-mail: she@nordicheadhunting.dk

Tags: CBRE

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere