Produktionsplanlægning på dagsordenen til ROB-EX Brugerdag

120 produktionsplanlægningsfolk samledes den 2. november i Videnbyen på SDU i Odense for at diskutere produktionsplanlægning og blive indviet i den nye version af produktionsplanlægningssystemet ROB-EX Scheduler – 6.2.

Det er 8. gang softwarevirksomheden Novotek Planning Systems A/S inviterer til ROB-EX Brugerdag – en dag med eksterne oplægsholdere, inspirerende brugercases og masser af vidensudveksling
om produktionsplanlægning.

Nye funktioner vakte begejstring blandt planlæggerne
Den nye version ROB-EX 6.2 blev præsenteret. Den indeholder blandt andet en ny ROB-EX app til tidsregistrering, drag-and-drop, hurtigere zoom, noter, planlægning af paletter og fiksturer, import af fremdrift fra Excel, adgang til flere funktioner direkte fra Shop Floor web-klient samt nye muligheder for planlægning af produkt-familie kampagner.

Mette Burgaard og Geier Magne Nielsen fra Frese Metal- og Stålstøberi glædede sig til at komme i gang med den nye version, der indeholder mange af de funktioner, de har efterspurgt. Især ROB-EX app’en Timetracker kan gøre planlægningen nemmere fremover, mente de.

Der var masser af inspiration til deltagerne
ROB-EX Brugerdag 2016 var en stor succes, i hvert fald hvis man spørger Kristina Fogelberg, der er Master Planner hos Fiberline Composites A/S. - Det har især været interessant at høre, hvordan andre bruger systemet. I bund og grund har vi de samme udfordringer, selvom vi har helt forskellige produkter.
Jeg har fundet ud af, at jeg nok kan gøre nogle ting nemmere fremover, fx ved at strømline nogle processer.

Rekord i deltagerantallet
Hans Jørgen Lynggaard, direktør for Novotek Planning Systems A/S, fortæller, at der er kommet en del nye brugere af ROB-EX det seneste år, men lægger også vægt på brugercases og inspiration planlæggerne i mellem, når han skal forklare, hvorfor der er sket en stigning på 50 % i deltagerantallet i forhold til sidste år.

– Vi lægger med vilje mange pauser ind i programmet, for planlæggerne får rigtig meget ud af at snakke med hinanden. Deres planlægningsbehov og -udfordringer er forbavsende ens på tværs af brancher, uanset om der er tale om møbelproducenter, maskinfabrikker, fødevarevirksomheder eller vindmølleproducenter.

Og snakken gik da også livligt, både i pauserne og da Jens Bjerregaard fra Novotek Planning Systems
gennemgik de mange nye funktioner i ROB-EX 6.2 og kom med tips & tricks til alt fra de nye muligheder til små spidsfindigheder og genveje, der letter det daglige arbejde. Der manglede bestemt ikke ideer til
fremtidige versioner.

Produktionsplanlæggere er engagerede mennesker, der brænder for deres fag og for at videreudvikle deres system.

Et brugernetværk for produktionsplanlæggere
Derfor var der selvfølgelig taletid til Production Planning Manager Henrik Svejstrup Madsen fra Tvilum, der
er initiativtager til ROB-EX Brugernetværket – et brugerdrevet netværk, hvor ROB-EX brugere mødes en gang i kvartalet og diskuterer produktionsplanlægning, deler erfaringer og viser, hvordan de udnytter
mulighederne i produktionsplanlægningssystemet.

Interessen for netværket var stor, og det bliver ikke noget problem at komme op på mere end 20 deltagere, som er Henrik Svejstrup Madsens første
målsætning.

– Jeg glæder mig til at få sparring med andre planlæggere og høre ideer andre steder fra i stedet for selv at finde ud af det hele, så jeg skal helt sikkert være med, siger Brian Johansen fra KP Komponenter, der straks meldte sig til Brugernetværket.

Se det fulde program for ROB-EX Brugerdagen her

Læs mere om Brugernetværket her

24.08.2023ROB-EX A/S

Sponseret

Kom med til ROB-EX Brugerdag 2023 og oplev premieren på ROB-EX Web Planner

Du kan stadig nå at tilmelde dig til ROB-EX Brugerdag 2023.

09.08.2023ROB-EX A/S

Sponseret

22.06.2023ROB-EX A/S

Sponseret

Invitation til Danmarks største event om produktionsplanlægning

10.05.2023ROB-EX A/S

Sponseret

Overblikket kom lige fra dag ét

03.03.2023ROB-EX A/S

Sponseret

ROB-EX giver en bedre forståelse hele vejen rundt

27.02.2023ROB-EX A/S

Sponseret

ROB-EX er et vigtigt skridt i vores digitalisering