Presset lastbilmarked sender priserne i vejret i USA

En positiv vækst i den amerikanske økonomi har fået flere forbrugere til at svinge kreditkortene - det har medført en stigende efterspørgsel på langturslastbiler.

Flere selskaber forsøger at imødekomme efterspørgslen på lastbiler ved at bestille flere fra producenterne. Således reserverede USA, Canada og Mexico alene i december 2017 37.500 Class 8 lastbiler - det er cirka 16.000 flere end i samme måned året før..

09.01.2018

SCM.dk

Alene i sidste uge var der således kun en enkelt lastbil til rådighed per 12 vognlæs, lyder vurderingen fra DAT Solutions LLC, der samtidig oplyser, at det er det mest ubalancerede marked siden oktober 2005.

Som følge af dette vælger nogle virksomheder at forsinke de forsendelser, der er af lav prioritet, frem for at tage kampen op og lede efter en langturslastbil, der kan klare opgaven. Andre virksomheder betaler store summer for at have lastbiler stående klar ved lageret, når der er brug for det.

Efterspørgsel giver forsinkelser på forsendelser
Omkostningerne til at leje den mest normale type langturslastbil ramte 8,2 kr. pr. km inklusiv et brændstoftillæg ved udgangen af 2017, det højeste niveau i 3½ år, fortæller Mark Montague, der er analytiker hos DAT.

”Vi oplever i øjeblikket mangel på lastbiler, der er til rådighed, når der er behov for det. Det medfører forsinkelser på diverse forsendelser. Derudover betales der høje priser for at levere nogle vognlæs nu og her”.

Flere lastbilselskaber reagerer på den stærke efterspørgsel ved at bestille flere lastbiler fra producenterne. Således reserverede USA, Canada og Mexico alene i december 2017 37.500 Class 8-lastbiler - det er cirka 16.000 flere end i samme måned året før.

Ny lovgivning kan forværre kapacitetsforbrug
Bølgen af efterspørgsel på de store lastbiler kommer i forlængelse af en ny lovgivning, som har presset markedet yderligere, skriver The Wall Street Journal.

Fra december måned trådte der nemlig en ny lov i kraft, som kræver, at langturslastbiler fremover skal være udstyret med elektroniske enheder, der overvåger det antal timer, chaufføren kører.

Som følge af dette forventer flere analytikere, at mange lastbiler i fremtiden vil køre langt færre kilometer, da det bliver lettere at overvåge, hvornår de har overskredet deres køretider - og det kan blive en dyr fornøjelse.

Således er prisen på fragt for distancer mellem 800 og 1200 km steget med 30 procent på nogle ruter, oplyser Dave Menzel, der er chief operating officer hos Echo Global Logistics Inc.

Læs også: Efterspørgsel sender lagerleje i vejret

Det kolde vejr, som mange amerikanere i øjeblikket oplever, er også en medvirkende faktor til, at efterspørgslen på store lastbiler er steget - nogle af lastbilerne er nemlig temperaturstyrede, hvorfor man kan sikre ting fra at fryse til is, når de er på vej til levering. I sidste uge var gennemsnitsprisen for en sådan omkring 9,50 kr. pr. km, hvilket ifølge DAT er den højeste pris siden juli 2014.

- EL

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

19.04.2024SCM.dk

I skal indberette emballage inden den 31. august

19.04.2024SCM.dk

Kunstig intelligens kan bane vej for mere resiliente og regenerative værdikæder

08.04.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Ny plukketruck er længe ventet

05.04.2024Swisslog

Sponseret

Inbjudan Webinar: Strategisk lagerautomation - 25 april

05.04.2024Zetes

Sponseret

Prévoté transforms inventory management with the ZetesMedea Full Pallet Inventory solution

05.04.2024SCM.dk

Materialehåndtering og robotautomatisering løftes til nyt niveau

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Er dit lager klar til en omnichannel strategi?

04.04.2024TECSYS A/S

Sponseret

Lagerteknologi: Top 5 systemer til at øge effektiviteten

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle