Posten og Bring i Norge finder nye veje med Terberg

Posten og Bring er en af Norges største virksomheder. Den store post- og logistikkoncern har fået øjnene op for terminaltraktoren Terberg BC182, som nu kører rundt på flere af koncernens norske terminaler – takket være et samarbejde mellem N.C. Nielsen og deres norske Terberg-forhandler Hesselberg Truck.

Posten og Bring Norge har valgt Terberg BC182 terminaltraktorer til deres havneterminaler i Drammen og Kristiansand. Effektivitet, rentabilitet, servicepakke og miljømæssige argumenter spillede en afgørende rolle i valget af maskiner, der er leveret gennem N.C. Nielsens norske forhandler Hesselberg Truck..

I 2017 indgik N.C. Nielsen et samarbejde med norske Hesselberg Truck om salg og service af Terberg terminaltraktorer i Norge. Med de store afstande, de høje fjelde og den lange kystlinje i Norge krævede samarbejdet en landsdækkende norsk aktør med et omfattende salgs- og serviceteam. Det kunne ganske enkelt ikke være andre end Hesselberg Truck.

Posten og Bring i Norge opererer i en lavmargin-branche og landets geografi og befolknings-tæthed gør det dyrt at arbejde med logistik. Der skal investeres i effektiv, rentabel og miljøvenlig teknologi, og her kommer de nye Terberg BC182 ind i billedet.

Posten og Bring har valgt at insource terminalkørslen og nu kører deres egne chauffører maskinerne efter at være omskolet.

Terberg BC182 er en tre-i-én terminaltraktor, der sikrer den nødvendige fleksibilitet til distributions-centre og havneterminaler. Den leveres med baghjulstræk og en kraftfuld Mercedes-motor med intercooler.

Posten og Bring Norge har fået Terberg BC182 leveret med liftramme til containere, skammel til semitrailere og almindeligt anhængertræk til lastvognsanhængere. (det er stanard på en BC.

Løsningen til Posten og Bring Norge gør det muligt at håndtere stort set alle gængse containere og anhængere og bruge maskinerne umiddelbart der, hvor der er mest behov for det. Terminalerne i Drammen tæt på Oslo og i Kristiansand på sydkysten har modtaget hver deres fabriksnye Terberg BC182 terminaltraktor.

– Maskinelt har Terberg været fantastisk. Vi har slet ikke haft nedetid på motoren på den, vi har haft kørende her. Men hvis der skulle ske noget, er det vigtigt for os at have en fast tekniker, som er nem at få fat i.

En, vi kender godt, og som kender os. Det var også en afgørende faktor for vores valg af mærke på maskinen, fortæller terminalchef Caj Holm fra Posten og Bring terminalen i Drammen.

På terminalen i Kristiansand køres døgnet rundt. Den nye Terberg BC182 skal bruges til hele produktionslinjen og køre med alt fra skabe, over containere og vogne og til semitrailere. Alle maskiner er leveret med fjernstyret anhængertræk og med godt lys til mørke aftener og nætter.

Desuden rummer Terberg terminaltraktorer et grønt og bæredygtigt perspektiv, der også har spillet ind i valget af de nye maskiner:

– Norges nul-emissions-vision inden for transport gør, at vi også er meget nysgerrige på, hvad Terberg kommer til at kunne byde på i fremtiden med tanke på emissionsfrie løsninger. Vi i

Posten er hele tiden på jagt efter de bedste løsninger inden for transport af elektriske og hydrogen-drevne maskiner, udtaler flådeansvarlig Kjell Arne Vik fra terminalen i Kristiansand.

Vil du vide mere?

Kontakt salgsdirektør Claus Lilleholt fra N.C. Nielsen på +45 99 83 83 83 eller mail cl@nc-nielsen.dk om yderligere informationer til indholdet af denne pressemeddelelse.

Mere fra...

08.03.2024N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde lancerer nyeste lagerteknologi

28.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

ACO FUNKI: Linde har ændret hele logistikken

05.11.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

En investering i sikkerhed er en investering i dine medarbejdere

31.10.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Linde tager fra hos Randers Tegl

24.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Flere maskiner til Gothenburg RoRo Terminal

14.08.2023N.C. Nielsen A/S

Sponseret

Fremtidens truckteknologi med Linde og N.C. Nielsen