Jobopslag

Pladsmedarbejder

DB Schenker

www.dbschenker.dk

  • info.dk@dbschenker.com
  • 36 86 95 00
  • Helseholmen 31-39, 2650 Hvidovre
Se profil  
Stilling: Pladsmedarbejder
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 31.01.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Sydjylland
Oprettelses­dato: 13.01.2022
Søg job  

Vil du være med fra starten på vores helt nye terminal i Taulov? Har du erfaring med at køre pladstrækker, flytte trailere og veksellad og holde overblikket på en stor plads? Har du erfaring med terminal- og/eller lagerarbejde og er du vant til at arbejde med scannere og stregkoder? Så har du muligheden for at komme med på teamet i DB Schenker i Taulov.

Vi har netop startet vores helt nye DB Schenker cross-docking terminal op i Taulov ved Fredericia. Hele terminalen er nybygget og indrettet til formålet, ligesom alt fra trucks til scannere er helt nyt udstyr. Nu mangler vi dig til at organisere vores plads og flytte trailere og veksellad. Din arbejdstid vil være mandag til fredag kl. 14.00-22.00.

Du sætter en ære i at servicere terminalen
Kvalitet og effektivitet er vigtige parametre i arbejdet. Som pladsmedarbejder vil dine primære opgaver være at organisere pladsen, flytte trailere og veksellad, samt sikre at vores materiel er forsvarligt. Det er helt naturligt for dig at hjælpe på lageret både med kørsel på truck eller stabler samt scanning og sortering af gods.

Hvem er du?
Optimalt er du uddannet chauffør. Det er dog ikke et krav, du kan også komme med et par års erfaring fra en lignende stilling på en terminal eller et lager, hvor du har arbejdet som pladsmedarbejder.

Du er vant til at arbejde med scanner og computer. Stort kørekort og truckcertifikat er et krav for at kunne bestride stillingen. Hvis du har farligt gods certifikat er det en fordel, men det er ikke et krav.

Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt. Du arbejder godt i rammer med definerede procedurer og arbejdsgange, og kan lide et fysisk krævende arbejde med tempo i hverdagen.

Du forstår og taler dansk eller engelsk.

Vi tilbyder
Et godt og afvekslende job i helt nye rammer og med helt nyt udstyr hele vejen rundt. Du bliver en del af et stærkt team med en høj performance kultur.

En god kantineordning, sundhedsforsikring, pensionsordning og løn efter overenskomst er en del af pakken der venter på dig.

Ansættelse hurtigst muligt.

Lyder det spændende?
Så send din ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi lukker stillingen når vi har den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Terminal Manager Niklas Dini på 2858 8255.

Tags: DB Schenker

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere