05.12.2013  |  Strategi & ledelse

Partnerskab giver gevinst

Indhold fra partner Hvad er dette?

En stærk alliance mellem økonomi- og supply chain-afdelingerne øger virksomheders resultat, viser global undersøgelse.

Virksomheder med et stærkt partnerskab mellem økonomi- og supply chain-funktionerne skaber bedre resultater end selskaber med en mere traditionel opdeling. Det viser en global undersøgelse blandt økonomi- og supply chain-direktører foretaget af revisions- og rådgivningsfirmaet EY.

Læs også: Siloerne står stadig 

Knap halvdelen af de respondenter, der har et partnerskab, svarer, at virksomhedens EBITDA (resultat før renter, skat, afskrivning og nedskrivning) er øget med over fem procent i det seneste år. Det har kun 22 procent af selskaberne uden stærke relationer formået.

Samtidig fremgår det af EY’s undersøgelse, at henholdsvis 70 og 63 procent af økonomi- og supply chain-direktørerne har styrket samarbejdet i de seneste tre år, og at de fokuserer mere på en vækstagenda end på at reducere omkostninger, skriver prnewswire.com.

Læs også: Samarbejde på tværs: Forskere vælter siloerne

- JKK

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere