30.11.2020  |  Branchenyt

Case: Optimalt indrettet: Udvidelse og modernisering af JYSKs distributionscenter i Danmark.

Indhold fra partner Hvad er dette?

Ved at modernisere og udvide det danske logistikcenter opbyggede samarbejdspartnerne ikke kun det største, dynamiske distributionscenter i Danmark, men nok mest vigtigt, en garanti for effektive processer i dag og i fremtiden,

JYSK er en førende detailkæde, der tilbyder madrasser, møbler og andet boligtilbehør i mere end 2800 butikker over hele verden. For at kunne levere de mange varevarianter til tiden i butikkerne over hele verden og derfra videre ud til kunderne, skal logistikken fungere perfekt. Ved at modernisere og udvide det danske logistikcenter opbyggede samarbejdspartnerne ikke kun det største, dynamiske distributionscenter i Danmark, men nok mest vigtigt, en garanti for effektive processer i dag og i fremtiden – med et fjerde dynamisk højlager og SSI SCHÄFERs skræddersyede logistiksoftware WAMAS®.

Det vellykkede samarbejde mellem JYSK og SSI SCHÄFER begyndte med det første projekt i Danmark i 2007. Det blev efterfulgt af yderligere to logistikcentre i Polen og Sverige. Alle tre projekter er tilpasset lokale specifikationer og processtyret af SSI SCHÄFERs egenudviklede logistiksoftware WAMAS®.

SSI SCHÄFER var i 2007 totalleverandør på den nøglefærdige løsning i Uldum, som i dag er et eksempel på logistik i absolut topklasse med ultramoderne udstyr. I første trin blev tre kombinerede højlagre (hvert med en længde på 136 m og en bredde på 39 meter) opbygget med to forbundne miniloadlagre, der betjener et 2,5 km langt conveyorsystem til paller og et 1,8 kilometer langt conveyorsystem til pap- og plastkasser.

Med virksomhedens vækst og den løbende udvidelse af produktporteføljen stilles der større krav til lagerkapacitet og -processer. Den samlede optimering af distributionscentret i Uldum i 2019 har bidraget til et højt effektivitetsniveau og giver Jysk potentiale for yderligere vækst – navnlig med det fjerde højlager (150 m langt, 100 m bredt og 43 m højt), der giver yderligere 82.000 pallepladser og syv ekstra arbejdsstationer til plukning. Nogle af moderniserings- og udvidelsestiltagene, eksempelvis udvidelsen af miniloadlageret , blev implementeret af SSI SCHÄFERs Customer Service & Support-team som en opgradering med minimal påvirkning af driften.

Resultatet er et af de største distributionscentre i Danmark med en samlet kapacitet på 216.000 paller og 45.000 lokationer til bakker. Fire eksterne lagre blev samlet centralt, så det imponerende er ikke kun størrelsen, men også effektiviteten. Nu kan der altså vinkes farvel til besværlig og dyr ”produktturisme”.

”Det integrerede koncept, der tilbydes af SSI SCHÄFER opfylder vores krav med topkarakterer: Det er det intelligente samspil mellem meget dynamiske pallelagre og miniload lagre, det ergonomiske plukkekoncept og logistiksoftwaren WAMAS®, der gør løsningen fra SSI SCHÄFER så vellykket,” siger Allan K. Kjærgaard, Executive Vice President Logistics i JYSK.

Intelligent styring af et stigende antal varevarianter

Den største udfordring er varernes forskellige størrelser og typer. De meget store kasser, der er typiske i møbelbranchen, krævede en smart løsning til effektive procesflow i distributionscentret. JYSK benytter tilpassede stålgitterpaller, og det muliggør sikker transport af særligt store og tunge varer. Det centrale element i de fire højlagre er de 32 energieffektive pallekraner af typen Exyz. Disse pallekraner kan enten håndtere to europaller samtidig eller en stålgitterpalle, og kan både ind- og udlagre dem på en sikker måde. Kombineret med de meget dynamiske miniloadlagre er det den ideelle løsning for JYSK. Miniloadlageret blev udvidet til at omfatte yderligere seks krangange med topmoderne miniload-kraner fra SSI SCHÄFER og 15.000 lokationer.

Ergonomisk håndtering af varevarianter

Arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel har spillet en vigtig rolle i planlægningen. Derfor er arbejdsstationer på plukkeniveau udviklet i henhold til de strenge lovkrav til ergonomi og arbejdsmiljø i Danmark. Og derfor benyttes ergonomiske plukkestationer baseret på varer-til-person princippet, understøttet af Pick by Light-systemet og moderne arbejdsredskaber som vakuumløftere og sakseløfteborde i distributionscentret.  Paller, der hentes i højlagre, kan derfor løftes eller sænkes med et tryk på en knap for at sikre en ergonomisk og anatomisk udformet arbejdsstilling. Plukkeeffektiviteten ligger over gennemsnittet, takket være optimalt tilpassede gribesekvenser og interne procedurer. Arbejdsmiljøet byder på endnu et særligt forhold: Takket være sakseløftebordene er conveyorsystemet til paller placeret uden for plukkeområdet. Derfor kan medarbejderne arbejde uden høje støjniveauer.

Altid forberedt med en tilpasset logistikløsning

JYSK har hovedfokus på tilgængelighed af produkterne ved spidsbelastninger og reduktion af fejlprocenter. Det integrerede koncept, der tilbydes af SSI SCHÄFER, består disse krav med topkarakterer: klare, strukturerede, transparente produktflow og konsekvente, automatiserede arbejdsprocesser sikrer et problemfrit arbejdsflow i distributionscentret. WAMAS®, SSI SCHÄFERs egenudviklede logistiksoftware, styrer og kontrollerer alle processerne, der er integreret i den interne logistik.

Læs mere om samarbejdet mellem SSI SCHÄFER og JYSK.

Mere fra SSI SCHÄFER

SSI SCHÄFER

https://www.ssi-schaefer.com/da-dk

SSI SCHÄFER designer, udvikler og producerer løsninger til lagerbygninger, distributionscentre, fabrikker, værksteder samt kontorer. Virksomhedens portefølje omfatter manuelle og automatiserede løsninger til lagring, pluk og sortering, løsninger inden for conveyorsystemer, samt teknologier til affaldshåndtering. Samtidig er SSI SCHÄFER også e…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere