Jobopslag

Operatør til vindmølletransporter - Sø

Scan Global Logistics A/S

www.scangl.com

  • headoffice@scangl.com
  • 32 48 00 00
  • Kirstinehoej 7 , 2770 Kastrup
Se profil  
Stilling: Operatør til vindmølletransporter - Sø
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 13.09.2018
Søg job  

Scan Global Logistics, en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder søger en ny engageret kollega til vores afdeling for Industrial Projects & Renewable Energy der beskæftiger sig med vindmølletransporter til hele verden, og hvor ikke to dage er ens.

Ønsker du et udfordrende job i en international virksomhed, og har lyst til at være en del af et globalt team der håndterer vedvarende energiprojekter globalt, så kan vi lige nu tilbyde dig en spændende stilling.

Vi søger en dygtig operatør der har erfaring med udfærdigelse af rejsekalkulationer, bunker indkøb og statements.  Samt daglig samarbejde og forhandling med skibe, rederier, agenter, samarbejds-partnere og kunder.

Arbejdsstedet kan være vores Hovedkontor i Kastrup eller vores kontor i Viby J. afhængigt af kandidaten. 
Rejseaktivitet på 10-15 dage årligt skal påregnes.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job, hvor du vil fungere som bindeleddet på tværs af afdelinger
  • Du får en bred kontaktflade med daglig kontakt til kollegaer og samarbejdspartnere over hele verden
  • At blive en del af en virksomhed der gennemgår en spændende vækst og udvikling, med fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel
  • En flad organisationsstruktur og højt til loftet
  • At blive en vigtig del af et engageret team, der med en uformel omgangstone og positiv indstilling, står sammen om at yde vores kunder den bedste service
  • Mulighed for, i samarbejde med teamet, at være med til at understøtte den fortsatte udvikling af vores produkt og sammen sikre teamets succes i det daglige arbejde
  • Et godt socialt miljø, hvor der i en travl hverdag også er tid til at have det sjovt

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet inden for shipping, med fokus på operation og befragtning af skibe
  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau, og har eventuelt kendskab til tysk
  • Er fortrolig med hele MS office-pakken, og har let ved at lære nye systemer
  • Har en sund kommerciel indstilling og viljen til at skabe den gode forretning
  • Du har et stort servicegen samt gode samarbejds-og kommunikationsevner
  • Du trives i et travlt miljø, hvor service og kvalitet præger hverdagen
  • Du er resultatorienteret, grundig og vedholdende

Ansøgning:
Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt via dette link. Vi forventer at påbegynde samtaler snarest.

Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte Tim Johansen, Head of Department, på telefon + 45 3248 0098  eller besøge vores hjemmeside www.scangl.com.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere