03.09.2018  |  Sourcing

Indspark: Nye krav og nye muligheder for fremtidens indkøbere

Indkøbere skal forholde sig til nye grænseflader som fleksibilitet og krav om opfølgning og risikohåndtering fra en bredere vifte af stakeholders. Sådan former de fremtidens virksomheder.

Af Søren Mølby Henriksen, ProVations og Dagny Nome, Factlines.

Indkøb er ikke bare at købe til den laveste pris. Indkøbere i både det private og det offentlige oplever stadigt stigende krav til deres indkøbsmetoder, deres procedurer og krav om risikovurdering og kædeindsigt.

Det handler naturligvis om effektivisering og optimering af procedurer og arbejdsgange. Digitalisering og disruption er fortsat i fuld sving, og farten lader ikke til at være aftagende. Men det handler i høj grad også om nye grænseflader som fleksibilitet, agilitet og krav om opfølgning og risikohåndtering fra en bredere vifte af stakeholders. Alt sammen som en integreret del af kravene om en større grad af forretnings- og kundeforståelse.

Hvad bidrager du med?

Der tales om virksomheders ”licence to operate”, altså at en virksomhed skal gøre sig fortjent til at blive handlet med. Virksomheder skal i dag kunne forklare omverdenen hvad den bidrager med og hvordan deres arbejde foregår, og det er ikke nok at henvise til bundlinjen og overskuddet til aktionærer. Kunder mister hurtigt tålmodigheden med virksomheder som ikke opfører sig ordentligt, og shit-storms i medierne, er ikke noget man bare rider af, så man kan fortsætte som før. Stakeholders er flere og vigtige end tidligere, hvilket afspejles i at, virksomhedens bidrag til samfundet fylder langt mere end før i mission og vision statements. Det bliver indkøbere nødt til at forholde sig til.

Også det offentlige bliver mødt med krav om bæredygtighed både direkte gennem krav fra politisk niveau, og indirekte fra samfundets og borgernes forventninger til hvad den fælles kasse bruges til. 

Mange virksomheder og offentlige organisationer har som følge heraf taget skridt for at forholde sig til udviklingen. De fleste virksomheder har i dag en code of conduct, og alle større danske virksomheder aflægger et CSR-regnskab og kommunikerer åbent om deres forretnings påvirkning af omverdenen. En anden tilgang er at anvende mærker og andre certificeringsordninger, for derved at få en tredjepart til at verificere og samtidig tage ansvar for virksomhedens leverandørkæde. 

Disse tiltag har været blandt de lavthængende frugter som virksomheder og det offentlige indtil nu har haft fokus på. Udviklingen går nu imod ansvarlig leverandørstyring. Her spiller selve opfølgningen mod leverandøren en helt anden rolle end tidligere, og ansvaret for risikovurderinger og forbedringsorienteret dialog ligger hos organisationen selv i stedet for leverandørerne. Samspillet med leverandørerne spiller en større og større rolle.

Indkøbere har ansvar for virksomhedens omdømme

Indkøbere bidrager nu – i højere grad end tidligere - til organisationens omdømme, og det betyder at de indre procedurer omkring indkøb ikke længere er en ”black box” for omverdenen, hvor der går penge ind og der kommer varer ud. 

Kunder og interessenter vil vide noget om værdikæden, både i forhold hvor der konkret skabes værdi for kunden, og på hvilke vilkår værdien bliver tilvejebragt. For at imødekomme denne udfordring skal indkøberne være mere opsøgende i forhold til, hvad omverdenen forventer, og hvordan markedet udvikler sig. 

Det er ikke længere nok at have gode faglige relationer til de trofaste leverandører. Indkøberne må åbne sig op og have følehornene ude blandt virksomhedens stakeholders, for at kunne opfylde hvad kunderne forventer. Og den udfordring kan alene løses gennem en tæt dialog med såvel leverandører om mulighederne for at løse kundernes behov, og med kunderne for at forstå disse behov. Den type kontakt til kunden er uvant for indkøberne.

Opgør med vanetænkning – se det som en mulighed frem for et benspænd

Dette stiller indkøberne i en ny situation, der kræver en mentalitetsændring. Indkøberne skal indstille sig på at få et nyt ansvarsområde, der kan karakteriseres som en konsulentrolle de udfylder på vegne af virksomheden. 

En måde at arbejde med dette nye paradigme i praksis er at tage et kig på målsætningerne - eller KPI’erne - med et sæt friske øjne. Typisk vil der være en hel stribe KPI’er, og beholder man dem, kan det stå i vejen for nye tiltag. KPI’erne skal i stedet være få og relatere sig til risikostyring, kundernes behov og ønsker og tilfredsheden med løsningen af disse behov, samt hvordan leverandørerne bidrager til udviklingen af sådanne løsninger.

Al omstilling er svær, men man kan som altid vælge at se glasset som halvtomt eller halvfyldt. Indkøberne har nu en mulighed for at være med til at fremtidssikre virksomheden og gøre den konkurrencedygtig og robust i forhold til nye krav og forventninger udefra. Og ligeledes få udviklet sine kompetencer i retning af kravet om større grad af forretnings- og kundeforståelse ved at komme i tættere kontakt med flere dele af virksomhedens strategi og interessentlandskab, heriblandt kunderne i særdeleshed.

Og disse kompetencer er afgørende for som indkøbsfunktion – i højere grad end hidtil – at være med til at forme fremtidens virksomheder med gode muligheder for at stå sig godt konkurrencemæssigt i den nye digitale verden. 

Mere fra Dagny

Dagny Nome

Administrerende direktør

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere