Ny Microsoft Dynamics NAV styrker den digitale transformation

Microsoft Dynamics NAV 2018 sætter ekstra skub i mobiliteten, styrker sikkerhed og forretningsindsigt og gør det markant nemmere at udvikle og integrere.

25.01.2018

Sponseret

Thomas Halse, Market Manager, Columbus

Microsoft Dynamics NAV 2018 sætter ekstra skub i mobiliteten, styrker sikkerhed og forretningsindsigt og gør det markant nemmere at udvikle og integrere.

I begyndelsen af december blev Microsoft Dynamics NAV 2018 frigivet og nogle kunne overveje, om det egentlig gør den helt store forskel?

"Lidt flere knapper, funktioner og integrationer. Jaja, den sang har vi hørt før", vil indvendingerne muligvis lyde. Så betyder Microsoft Dynamics NAV 2018 egentlig noget videre for de små og mellemstore virksomheder?

Svaret er, at ja, der er fordele sammenlignet med alle tidligere udgaver. Men hvis du kører f.eks. Dynamics NAV 2013 eller endnu ældre versioner er de endog særdeles håndgribelige.

Hvis jeg skal skitsere forbedringerne kort, så giver det mening at tage udgangspunkt i emner som sikkerhed, forretningsindsigt og integration. Gennem det hele løber styrket mobilitet som en rød tråd.

Tilsammen gør disse faktorer, at Dynamics NAV 2018 ikke blot opgraderer din virksomheds muligheder og konkurrenceevne på en lang række felter. Den er formentlig også den nemmeste, hurtigste og billigste ERP-platform nogensinde at implementere og tilpasse når man ser på hvad den indeholder.

Bliv inde i sikkerhedsboblen – også når du forlader skrivebordet

Sikkerhedsniveauet er generelt højt i Dynamics NAV og har været det længe. I hvert fald så længe vi bliver på pc’en. Sagen stiller sig imidlertid anderledes, når vi tilgår information og ERP-services på en mobil eller en browser. Hvilken vi jo gør i stigende grad.

For at kunne arbejde mobilt, er vi med ældre NAV-versioner nødt til at lave en række krumspring, der kan svække sikkerhedsniveauet. Dels pga. behovet for potentielt usikre 3. parts-applikationer, dels gennem begrænset mulighed for kryptering og single sign-on.

Med Dynamics NAV 2018 kan du derimod drage fordel af single sign-on og effektiv kryptering af dine data og ERP-services på tværs af alle klienttyper. Uanset om det er pc, smartphone eller tablet. Derfor sikrer du dine data, selv om f.eks. telefonen ikke er låst eller på anden vis kompromitteres. Du behøver med andre ord ikke at bevæge dig ud af sikkerhedsboblen, selv om du forlader kontoret.

Samtidig er NAV 2018 fuldt kompatibelt med nyeste Microsoft Windows, hvorved en essentiel del af virksomhedens samlede sikkerhedsplatform står væsentligt bedre rustet til at håndtere aktuelle og fremtidige sikkerhedstrusler. Dette skal navnlig ses i kontrast til ældre udgaver som f.eks. NAV 2013, der ikke længere supporteres af Microsoft.

Styrk indsigten og kom nemt i gang med Microsoft Power BI

Bedre forretningsindsigt og mulighed for at reagere proaktivt på ændringer har længe været højt på ønskelisten i erhvervslivet. Derfor går Microsoft Power BI sin sejrsgang som en brugervenlig løsning, når man skal se på og analysere performance i virksomheden og præsentere sine data.

Dynamics NAV 2018 integrerer Power BI "out of the box", så du får den ønskede indsigt helt inde fra selve NAV-applikationen. Du kan også nemt integrere til interne eller eksterne datakilder, hvilket kan give et styrket grundlag at træffe beslutninger på.

Du kan tage dit dashboard og nøgletal med dig på mobilen eller din tablet. Helt uden at være nødt til at eksportere, printe, sende eller gemme noget som helst. Det er ganske praktisk, uanset om du som CFO skal til møde med banken og skal have alle nøgletal ved hånden – eller hvis du som sælger gerne vil være sikker på altid at have alle kundeinformationer, nyeste priser og lagerbeholdning med til møde.

Den indbyggede mobilitet samt integration med Power BI gør det nemmere at få noget fra hånden. Samtidig er det endnu et godt eksempel på, hvordan Microsoft i udviklingen af nyeste Dynamics NAV har prioriteret at holde dine virksomhedsdata inden for Dynamics NAV's "sikkerhedsboble".

Nemmere tilpasning og opgradering med extensions og styrket API

En af de primære udfordringer ved ERP-systemer har altid været, at de er tidskrævende og kostbare at implementere. Hvilket ville være til at leve med, hvis ikke de også var næsten lige så besværlige at tilpasse og opgradere efterfølgende.

Men også her repræsenterer Dynamics NAV 2018 et reelt og særdeles mærkbart fremskridt. Nemlig i form af en ny integrationsgrænseflade med det veldefineret API. Det bliver langt nemmere at integrere til både dine andre interne systemer, samt til eksterne løsninger som f.eks. banker, webshops, forskellige e-handelsplatforme og naturligvis apps. Og når det bliver mærkbart nemmere at integrere, bliver dine projektforløb igen mærkbart kortere og billigere. Uanset om du skal tilpasse, opgradere eller udvikle løsningen.

Et stigende fokus på muligheden for at udvikle extensions – foruden et markant styrket API – gør det tillige muligt at springe helt over mange udviklingsforløb samt at holde sin løsning opdateret og klar til at drage fordel af fremtidige muligheder og tekniske løsninger.

Men også her er der godt nyt til virksomheder, der vil styrke mobiliteten. For hvor vi tidligere har været nødt til at bygge apps fra bunden af for at kunne arbejde mobilt med enkeltfunktioner i NAV, er det nu en opgave, en nogenlunde veltrænet superbruger i mange tilfælde kan klare. Det gør det nemt at stille f.eks. en app til rådighed for dine brugere, hvor de f.eks. kan optælle lager, registrere timer og kilometer, godkende bilag og indkøbsordrer eller registrere status på en maskine i produktionsmiljøet. Alt sammen mens brugerne bliver i Dynamics NAV og anvender den samme logik og de samme data, som hvis de sad ved en pc.

Så for at vende tilbage til det indledende spørgsmål: Er Microsoft Dynamics NAV 2018 en nyhed, der er værd at kigge nærmere efter i sømmene? Ja. I høj grad. Det er en platform, der rummer langt mere end sine forgængere, som skalere hurtigere, er nemmere at opgradere og tilpasse – og som du kan udvide modulært og arbejde med mobilt.

Vil du gerne vide mere om mulighederne med Microsoft Dynamics NAV18 så kan du kontakt os her.

Mere fra...

19.03.2024Columbus

Sponseret

Access Management: The key to IT security in large organizations

18.03.2024Columbus

Sponseret

Er du og dit økonomisystem klar til kravet om digital bogføring?

23.11.2023Columbus

Sponseret

The food and beverage industry: Create value together going to the cloud

22.11.2023Columbus

Sponseret

Columbus har fundet leder af global Power Platform-satsning

21.11.2023Columbus

Sponseret

Stærkt Q3-regnskab, nye ambitiøse vækstmål for 2024-2026 samt nyt fokus på Life Science

20.11.2023Columbus

Sponseret

AI blogserie - Opnå succes med dine AI-projekter og nyd godt af fordelene