Ny cloud-service til optimering af forsyningskæden

Amazon Web Services (AWS) har lanceret en ny cloud-service, AWS Supply Chain, der er designet til at optimere logistik og forsyningskæder. Ved hjælp af machine learning kan virksomheder få konkrete indsigter og anbefalinger fra løsningen, der kan forbindes direkte til et eksisterende ERP-system.

Amazon Web Services (AWS) har lanceret en ny cloud-service, AWS Supply Chain, der er designet til at optimere logistik og forsyningskæder. Ved hjælp af machine learning kan virksomheder få konkrete indsigter og anbefalinger fra løsningen, der kan forbindes direkte til et eksisterende ERP-system. Foto: Arkivfoto..

30.12.2022

SCM.dk

Få virksomheder i verden har en så massiv og omfattende erfaring med optimering af logistik og supply chain management som Amazon. Og den erfaring kan virksomheder over hele verden nu drage fordel af til at forbedre deres egne forsyningskæder. 

Amazon Web Services (AWS) har lanceret AWS Supply Chain, en ny cloud-service skræddersyet til optimering af logistik og forsyningskæder. Annonceringen fandt sted i forbindelse med konferencen AWS Re:Invent 2022 i Las Vegas, der fandt sted for nylig.

”Amazon har mere end 30 års erfaring med optimering af vores forsyningskæde, blandt andet ved hjælp af algoritmer og machine learning. Den erfaring er nu tilgængelig for vores kunder i en løsning, der leverer konkrete indsigter og kan forbindes direkte til et eksisterende ERP-system som for eksempel SAP”, siger Peer Jakobsen, Senior Manager for Solutions Architecture hos AWS i Danmark.

AI advarer om risici
En af de væsentligste fordele ved AWS Supply Chain er brugen af machine learning-modeller, der kan analysere og samkøre data fra flere forskellige kilder, så din virksomhed kan få et samlet overblik over alle dele af forsyningskæden. Løsningen kan blandt andet udsende advarsler, hvis der er risiko for at virksomheden har for lidt eller for meget på lager.

”AWS Supply Chain er trænet i at genkende forskellige scenarier og komme med anbefalinger, der gør brugerne i stand til at træffe hurtigere beslutninger. Blandt andet ved at generere nøjagtige prognoser, der understøtter mere præcis planlægning. Og fordi machine learning-modellerne hele tiden lærer, vil effektiviteten løbende forbedres”, siger Peer Jakobsen.  

Læs også: Ny cloudplatform skal løfte digitale virksomheder

Ud over brugen af dataanalyse og machine learning er AWS Supply Chain designet til at understøtte samarbejde på tværs af kunde-teams, så problemer og uforudsete hændelser kan håndteres hurtigt og effektivt. AWS Supply Chain udbydes efter en pay-as-you-go-prismodel, der ikke stiller krav om forudbetaling, langsigtede forpligtelser eller månedlige minimumsgebyrer.

- PiB

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

16.04.2024SCM.dk

Krisen i Mellemøsten truer sikkerheden på vitale handelsruter

16.04.2024SCM.dk

Sjælland får nyt sorteringsanlæg til plastaffald

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

22.03.2024Industriens Fond

Sponseret

‘Hackerene kender systemet bedre end dem, der har lavet dem’

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle