Ny blodets forsyningskæde redder tæt på 100 liv

Blod er en vital medicinsk faktor, der både redder liv og behandler patienter. Men blod er ikke noget, man bare skaffer sig og bare kan lagerføre på linje med injektionssprøjter, latexhandsker og operationsinstrumenter. Det skal tappes fra frivillige donorer, blodtypebestemmes, opsplittes i tre komponenter, der skal opbevares forskelligt og distribueres ud, så det er hurtigt tilgængeligt for de akutte eller planlagte behovssituationer, der opstår rundt omkring på hovedstadens hospitaler og lægehelikopter. Den ene komponent skal på køl, den anden fryses, og den tredje skal konstant holdes i bevægelse ved en snæver temperaturgrænse omkring 20 grader. Alle tre komponenter har begrænset holdbarhed.
”Vores udfordring er at have et lagerniveau, der er højt nok til, at vi kan tilfredsstille efterspørgslen. Der må ikke foregå en operation på et hospital, hvor der pludselig ikke er blod nok til at dække behovet. Men omvendt ønsker vi heller ikke for mange kassationer”, fortæller chefbioanalytiker Susan Mathiasen. Holdbarheden for blodplader er 5-7 døgn, og da det tager op til 24 timer at producere og teste blodprodukter, er det lidt af et kunststykke at opretholde forsyningssikkerhed uden at skulle kassere for mange produkter.

En robust blodforsyning
”Vi hviskede så at sige tavlen ren for tre år siden og har etableret den nye værdikæde fra bunden af. Det har omfattet en betydelig omstrukturering og centralisering af både produktions-, test- og analyseprocesserne samt en sammenlægning af de tre oprindelige blodbanksorganisationer i én organisation. Vi har arbejdet med både faglighed, teknologi, processer, organisation, værdier, kultur og it”, fortæller klinikchef og dr. med. Morten Bagge Hansen.

Målet var at etablere en ”robust blodforsyning”, og det er fuldt ud blevet indfriet. Akutindkøb af blod er helt elimineret, ligesom leveringssikkerheden til de centrale lagre er steget fra 93 til 98 %. Målet om en robust forsyning er nået samtidig med, at der er sket en 30 % effektivisering. Effektiviseringen har betydet, at blodbanken har været i stand til at imødekomme sparekrav og samtidig kunne fortsætte den faglige og organisatoriske udvikling. Blodbanken er rent faktisk på flere områder internationalt førende både drifts- og forskningsmæssigt.

Intelligent forsyningsstyring
Blodbanken har 10 tappesteder og aftaler med 65.000 frivillige donorer, der leverer otte forskellige blodtyper. Hver morgen bliver blodbankens samlede lager gjort op, der bliver foretaget en kvalificeret vurdering af behovet for genopfyldning, og der bliver sendt en grafisk besked til tappestederne om, hvor meget blod af de forskellige typer, blodbanken forventer fra tappestedet i dag. Tappestederne går derefter i gang med at indkalde donorer i rette mængde og rette sammensætning. Indkaldelserne sker efter erfaringstal og sæsonvurderinger, så tappestederne så vidt muligt tager højde for, at donorerne er frivillige, og derfor heller ikke har 100 % mødesikkerhed, og at der i visse perioder opstår flere forhindringer end i andre perioder.

Eksempler på innovationer
Den nye blodets forsyningskæde indeholder mange innovationer, der er med til at sætte agendaen for blodbanker verden over. Det omfatter fx:
· Et nyt webbaseret interaktivt donor-booking-system, der p.t. er under udvikling til implementering ved årsskiftet. Her spiller blodbankens behov sammen med den enkelte donors egen side, der blandt andet handler om blodsituationen, donorstatistik, helbredsdata og mulighed for booking.
· Blodbanken indfører i øjeblikket patient-blod-management-system, der sikrer rettidig og optimal behandling med blodprodukter til alle kategorier af patienter. Samtidig sikrer systemet mod brug af blod, hvor nyeste forskning viser, at det faktisk ikke er nødvendigt. Det medfører, at donorblodet bliver udnyttet optimalt, og blodbanken får samtidig indsigt i og et reelt medansvar for blodforbruget. De første afdelinger har taget systemet i brug og har sparet op til 20 % af deres blodtransfusioner med røde blodceller.
· Ved at samle produktionen af blodprodukter ét sted har blodbanken opnået en meget højere produktivitet og effektivitet. Blodbanken kan samtidig bedre afstemme efterspørgsel og udbud og skabe de optimale løsninger for de patienter og afdelinger, der har behov for blodprodukterne.
· Blodbanken har fx indført en lyn-test for blodstørkning og blødningspakker, der er sammensat af de blodprodukter, som patienterne netop har brug for, så de kan stoppe med at bløde. Det sikrer afdelinger med akutte behov for store mængder blod en meget hurtig reaktionstid, og resultaterne er fantastiske: Regionen leverer nu ”best practice worldwide” med overlevelsesrater, der er flyttet fra 25 til 50 %. I konkrete tal betyder det foreløbig tæt på 100 menneskeliv, der er reddet.
· Den gradvise indførelse af Patient-blod-management-systemet medfører et markant nedgang i forbruget af røde blodceller. Det betyder, at blodbanken kan spare ressourcer i aftapningsleddet og derved få ”mere ud af mindre”.
· Blodbanken har erfaret, at de mange nye tiltag ind imellem er indført for hurtigt. Ledelse og organisation har derfor samordnet alle nyudviklinger, så de bliver indført i nøje planlagte kvartalsvise indførelser, som er aftalt og afstemt med den samlede ledergruppe. Det sker for ikke at drukne organisationen i en konstant strøm af nye tiltag.