Moderne madmarked er klar til fremtiden

I midten af november måned kunne MENY Viby Sjælland, og den erfarne købmand Hans Olesen byde velkommen til et moderne madmarked, som efter en ombygning i millionklassen, nu er klar til fremtiden.

Elektroniske hyldeforkanter er med til at gøre en forskel i den opgraderede MENY i Viby Sjælland.

Når man besøger MENY Viby Sjælland, ankommer man til et madmarked, som er blev opgraderet med nyt inventar og flere varer er kommet til. Medarbejderne kan desuden koncentrere sig om at servicere og rådgive kunderne, da elektroniske hyldeforkanter automatisk opdaterer alle priserne på varerne.

- Det gælder om at yde en god service, så kunderne kommer igen. Med elektroniske hyldeforkanter kan vi arbejde hurtigere, og det giver os mulighed for at frigive tid hos medarbejderne – tid som de i stedet kan bruge på at servicere kunderne og sørge for, at butikken ser indbydende ud, fortæller Hans Olesen, der snart kan fejre 40 års jubilæum som købmand.

Noget for enhver smag

Der er desuden sket mange justeringer i sortimentet, fordi kundernes behov og ønsker har ændret sig gennem de seneste år. I dag er der blandt andet en større efterspørgsel på glutenfri- og laktosefri produkter. Veganske produkter har også fået mere plads i butikken.

- Vi er nødt til at lytte til kunderne og følge deres behov. Derfor kigger vi løbende på vores sortiment og sørger for, at vi kan tilbyde noget for enhver smag, siger Hans Olesen.

Mange kunder ønsker desuden, at det skal være nemt og hurtigt at lave mad. Både når det kommer til at handle og lave mad. Derfor har delikatessen også fået mere plads med et større udvalg af halv- og helfærdige retter.

God planlægning og fornyelse

Med mange års købmandserfaring i bagagen, er Hans Olesen en særdeles kyndig købmand, men han er også en købmand, der følger med tiden og byder fornyelse velkommen i butikken.

- Når det kommer til at drive butik, så handler det i bund og grund om god planlægning og fornyelse. Med god planlægning kan vi sørge for, at kunderne kan finde alle de varer, som de har brug for, på ét sted – og så skal der være medarbejdere i butikken, der har tid til at hjælpe dem. Fornyelse er med til at sikre, at kunderne også kommer tilbage igen, fordi de får en god indkøbsoplevelse, forklarer Hans Olesen.

MENY er en del af dagligvarekoncernen Dagrofa. Størstedelen af koncernens butikker drives af selvstændige købmænd. På landsplan har mere end 200 Dagrofa butikker (MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb) installeret Breece-løsningen med elektroniske hyldeforkanter.

Om MENY

MENY er hele Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd. Kæden består af ca. 116 butikker i Danmark og beskæftiger godt 5.500 medarbejdere.

Om Delfi Technologies

Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter - primært til detail-, lager & logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies har mere end 30 års erfaring fra branchen og er vokset markant de senere år. I dag råder virksomheden over mere end 110 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Mere fra...

08.03.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Unilite optimerer lager- og ordreprocesser med Delfi Technologies’ håndterminalløsning

06.03.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Lokalt apotek styrker kundekontakten gennem digitale prisskilte

04.03.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Dansk Flise Lager opgraderer butikkerne med digitale prisskilte

29.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Skjern Maskinforretning: Butikslokale moderniseres med digitale prisskilte og Kramps Retail løsning

27.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Hurtig og præcis lageroptælling med mobile PDA’er hos Beck & Jørgensen

23.02.2024Delfi Technologies A/S

Sponseret

Logistik i Grønland: Central styring sikrer effektivitet hos Pisiffik