Event

Master i projekt- og innovationsledelse

Syddansk Universitet

www.sdu.dk/hd/supplychain

  • hdscm@sam.sdu.dk
  • 65509127
  • Universitetsparken 1, 6000 Kolding
Se profil  
Type: Efteruddannelse
Start dato: 01.09.2021
Start tidspunkt:
Sted: Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Tilmeld  

Masteruddannelsen i projekt- og innovationsledelse sætter fokus på professionel ledelse af projekter og innovationsprocesser.

En master i projekt- og innovationsledelse har viden om projektledelse og innovationsledelse, som er baseret på den højeste internationale forskning. Foto: SDU.

Uddannelsen master i projekt- og innovationsledelse er et tilbud til dig, som ønsker opkvalificering som led i fortsat karriereudvikling eller med henblik på at ruste dig til fremtidens arbejdsmarked.

De studerende på uddannelsen får ledelsesmæssige kompetencer og specialviden på højeste niveau, idet uddannelsen bygger videre på deltagernes uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.

Kombinationen af generel ledelsesindsigt og specifikke kvalitetskompetencer vil give kvalifikationer til både at fungere som leder på flere niveauer og samtidig sikre fokus på kvalitetsudvikling i en organisatorisk enhed.

Master i projekt- og innovationsledelse er tilrettelagt som et toårigt deltidsstudie, men er modulopbygget og indeholder derfor en betydelig grad af fleksibilitet. Det betyder, at studiet kan forlænges i op til seks år, hvis du ønsker det.

Uddannelsen består af:
  • Syv obligatoriske fag
  • To valgfrie fag
  • Et masterprojekt

 

Profil og kompetencer

Masteruddannelsen i projekt- og innovationsledelse er rettet mod ledere i offentlige og private organisationer, der ønsker at arbejde som projektchef med innovations-, forandrings- og projektledelse. Den er et fleksibelt uddannelsestilbud for personer, som ønsker at opkvalificere sig som led i fortsat karrieremæssig progression med sigte mod en ledelsespost i en udviklingsafdeling og/eller som projektchef med ledelse af større projekter, projektporteføljer eller programmer. 

Viden og forståelse

En master i projekt- og innovationsledelse har viden om projektledelse og innovationsledelse, som er baseret på den højeste internationale forskning. Centrale fagområder er: Projektledelse, program- og porteføljeledelse samt innovationsledelse. Til støtte for de centrale fagområder, har dimittenden desuden viden om ledelse af den projektorienterede organisation, forretningsmodeludvikling og videnskabelig metode. Masteren kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere og afgrænse relevante videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet.

Færdigheder

En master i projekt- og innovationsledelse kan anvende samfundsvidenskabelige metoder og redskaber til at indsamle, systematisere og analysere data til beskrivelse og analyse af problemstillinger relateret til projekt- og innovationsledelse samt mestre varetagelse og udvikling af projektledelse, program- og porteføljeledelse samt innovationsledelse. Masteren kan, på basis af analyser, gennemført ved anvendelse af ovennævnte metoder, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for projekt- og innovationsledelse. Masteren kan formidle faglige problemstillinger og diskutere fagrelevante problemstillinger med kolleger, organisationens ledelse, eksterne samarbejdspartnere samt det omgivende samfund. 

Kompetencer

En master i projekt- og innovationsledelse kan styre og udvikle arbejdssituationer relateret til projektledelse, program- og porteføljeledelse samt innovationsledelse, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. En master i projekt- og innovationsledelse kan tage ansvar for egen faglig udvikling. 

 

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere