Event

Master of business administration

Syddansk Universitet

www.sdu.dk/hd/supplychain

  • hdscm@sam.sdu.dk
  • 65509127
  • Universitetsparken 1, 6000 Kolding
Se profil  
Type: Efteruddannelse
Start dato: 01.09.2021
Start tidspunkt:
Sted: Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Tilmeld  

Velkommen til MBA - en fleksibel uddannelse for nuværende og kommende ledere.

Master of Business Administration er tilrettelagt som et toårigt deltidsstudie, men er modulopbygget og indeholder derfor en betydelig grad af fleksibilitet. Foto: SDU

MBA-uddannelsen er målrettet til nuværende og kommende ledere i private og offentlige virksomheder. Der er flere mulige indgange til MBA-uddannelsen. Du kan eksempelvis være ingeniør, skolelærer, dyrlæge eller it-specialist med et ønske om at få en bredere faglig kompetence inden for ledelse og erhvervsøkonomi. Måske er du allerede leder, men mangler formelle kompetencer på området. Og måske har du i forvejen en ledelsesmæssig eller erhvervsøkonomisk uddannelse, men ønsker at få den ajourført inden for bestemte områder.

Mens deltagernes faglige baggrund således varierer betragteligt, deler de et ønske om at styrke deres forudsætninger for at lede og udvikle en organisation i et dynamisk vidensamfund. Fælles for deltagerne er, at de er ambitiøse mennesker, der allerede har en mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig.

De formelle adgangskrav er, at du enten skal have en professionsbachelor, en HD eller anden diplomuddannelse eller en akademisk bachelor- eller kandidatuddannelse samt minimum to års relevant erhvervserfaring.

Studiets opbygning:

Master of Business Administration er tilrettelagt som et toårigt deltidsstudie, men er modulopbygget og indeholder derfor en betydelig grad af fleksibilitet. Det betyder, at studiet kan forlænges i op til seks år, hvis du ønsker det. 

Studerende, der blot ønsker at gennemføre og består 1. og 2. semester kan få udstedt et uddannelsescertifikat, Certificate in Business Administration, herfor svarende til 30 ECTS eller halvdelen af uddannelsen.

Uddannelsen består af:
  • Seks obligatoriske fag
  • Tre valgfrie fag
  • Et masterprojekt 

 

På masteruddannelsen i MBA får du viden, færdigheder og kompetencer til at håndtere generelle organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger.

Du får teoretisk viden om og forståelse for
  • de centrale problemstillinger indenfor ledelse og organisation, som altid er forskningsbaseret. På udvalgte områder er det baseret på højeste internationale forskning inden for fagområdet.
Du får færdigheder i at
  • tænke systematisk og analytisk
  • læse og vurdere forskellige typer af videnskabelige litteratur og forholde sig kritisk hertil
  • opstille relevante analyse- og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag
  • formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller.
Du opnår kompetencer til at
  • gennemskue og håndtere komplicerede ledelsesproblemer i en professionel sammenhæng
  • begrunde ledelsesmæssige beslutninger fagligt
  • styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse og uforudsigelige, og som forudsætter nye løsningsmodeller
  • selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt/tværfagligt samarbejde samt påtage dig et professionelt ansvar
  • reflektere kritisk over fagområdets/ernes indhold samt at identificere videnskabelige problemstillinger på et videnskabeligt grundlag.

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere