20.02.2015  |  Lager & distribution

Markant løft i kvaliteten af salgsforecast reducerer lagerbindingen med min. 15%

Indhold fra partner Hvad er dette?

Royal Greenland har fået reduceret sin arbejdskapital gennem et samarbejde med Perito Consulting. Et af de centrale midler var et højere niveau på forecastmodeller gennem SAP.

Udfordringer
Et vigtigt element i Royal Greenlands ambitiøse mål om en betydelig reduktion af arbejdskapitalen ligger i at forbedre præcisionen af forecast. For Royal Greenland var første fase i den rejse at implementere SAP/APO for at skabe et solidt fundament for deres globale planlægningsprocesser. Som platform har SAP givet anledning til et mere retvisende forecast, men målsætningen om at opnå en forecast-præcision på 80% blev ikke indfriet. Forecast-præcisionen – og dermed kapitalbindingen - skulle forbedres på både råvarer og færdigvarer. I den sammenhæng vil et bedre forecast mindske behovet for sikkerhedslagre og være en væsentlig driver til lagerreduktion.

Løsningen
I 2011 indledte Royal Greenland et samarbejde med Perito Consulting for at afdække det fulde forecast potentiale og identificere de opgaver, der skulle løses for at opnå målsætningen om en forecast-præcision på 80%. For at identificere de områder med størst indflydelse på forecast-præcisionen blev en række analyser udarbejdet – et udpluk af konklusionerne kan nedbrydes til:

Avanceret statistik hjælper – men skal tøjles
Forecast-præcisionen blev forbedret signifikant ved anvendelse af optimerede forecastmodeller og hyppigere opdatering af forecast. Men samtidig blev det åbenlyst at mere fintfølende forecastmodeller øger risikoen for at fremskrive en urealistisk salgsudvikling, hvilket øger behovet for manuel kvalitetssikring af forecast.

Kvalitetssikring er afgørende
For at kompensere for statistikkens begrænsninger blev der udarbejdet en robust metode til at kvalitetssikre alle varenumre hver gang forecast opdateres. På den måde opnår Royal Greenland fordelen ved den avancerede statistik, men kompenserer samtidig for de tilfælde, hvor statistikken overreagerer på tilfældigheder eller hvor salgsadfærden ændres markant. Herudover er kvalitetssikring med til at validere den add-on volumen, der kobles med forecast - eksempelvis i form af promotions og kontraktsalg

Forecast som service
Kvalitetssikring af forecast, datarens og optimering af statistiske modeller er tidskrævende og kræver særlige kompetencer. Perito Consultings kernekompetence er at varetage denne type aktivitet. I den sammenhæng har Royal Greenland siden oktober 2011 indledt et samarbejde hvor Perito Consulting løbende udfører en række forecast aktiviteter, herunder kvalitetssikring af forecast. 

Resultater
Forventningerne er blevet indfriet. Af resultat kan nævnes:

  • I forhold til samme periode året før er forecast-afvigelserne reduceret med 40% og målsætning for forecast-præcision er opnået
  • Lageret reduceret med min. 15% for varenumre der styres med forecast
  • Ressourceforbrug på forecasting er reduceret med 90%. Frigørelse af ressourcer i logistik betyder at Royal Greenland i dag bruger mere tid på struktureret dialog med salg med henblik på at balancere efterspørgsel og produktion ved promotions og nye kontrakter

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere