14.01.2022  |  Produktion

Indspark: Manglen på kvalificeret arbejdskraft kalder på mere automatisering

Du har for travlt. Du mangler folk. Du kan ikke skaffe folk. Du kan til gengæld automatisere.

Hvad har du travlt med? Hvad er du altid bagud med? Hvad kan I ikke skaffe folk nok til på din arbejdsplads?

Du kan jo overveje, om I kan få en robot eller anden automation til at hjælpe dig og kollegerne med at høvle af arbejdspuklerne, før de tårner sig op.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Kender og bruger du alle mange muligheder for automatisering, der findes - også til din branche?

Her nedenfor er min liste over 20 forskellige danskudviklede automationsteknologier, som jeg kender, der gør det muligt at nå mere på den samme tid i industrien, byggeriet, landbruget og mange andre steder.

Viden bliver ikke mindre af at blive delt. Lad os dele erfaringer med, hvad der rent faktisk kan frigøre kvalificeret arbejdskraft til at kunne fokusere de opgaver, som robotter slet ikke duer til.

Skriv en mail til malene@grouleff.it om de løsninger, teknologier, opfindelser, som du har gode erfaringer med, som men som du savner på min liste nedenfor!

  • Har I flaskehalsproblemer i produktion, så få tjekket jeres processer af automationseksperterne i Danmarks største automationshus BILA i Nykøbing Mors.
  • Arbejder du med den interne logistik på din arbejdsplads, så tjek fynske Mobile Industrial Robots autonome mobile robotter (AMR), som kan aflaste truckførere, erstatte transportbånd og gående transport. Tjek også topmodulerne fra Vissenbjergfirmaet ROEQ, som er skræddersyede til MiRs brugervenlige robotter. @Tasklet Robots i Aalborg er forhandler for begge producenter. Tjek også @EffiMat Storage Technology i Odense, som har lagerautomaterne, der kan håndtere alt fra varer i en webshop til senge på et hospital.
  • Har du en produktionsvirksomhed med mange pick-and-place opgaver og maskinpasning og pakning, så tjek paletten af cobot-værktøjer fra OnRobot i Odense, der frigøre ressourcer ved at give en hånd med i produktionen.
  • Løfter I tunge sække, spande eller kasser med vakuumløfter eller håndkraft? Så spar tid og forebyg skulder- og rygskader med Cobot Lift i Slagelse.
  • Skal kvalitetskontrollen opprioriteres eller optimeres, så spild kan reduceres, så tjek odenseanske Trivisions overlegne teknologi.
  • Er du svejser, smed eller lignende, så tjek WeldingDroid i Vejen, som automatiserer svejsning af rør og reducerer svejsning af tanke til en enmandsopgave.
  • Er det meget store emner, du skal have svejset, så har Inrotech i Odense også udviklet teknologi, der øger produktiviteten.
  • Producerer I emner i rustfri stål i stykserier helt ned til 2-3 emner, så kan I bruge Migatronics i Fjerritslev, som for nylig lanceret TIG-svejseteknologi til deres kollaborative svejse­robot CoWelder.
  • Smooth Robotics i Odense har udviklet en svejsesoftware ”Smooth Tool”, som reducerer programmeringstiden af en svejserobot med 70-80 procent.
  • Er du en travl tømrermester med mange tilskæringsopgaver, så tjek Amigo fra Kobots.
  • Er du gravemaskinefører, så tjek Unicontrol og deres 3D maskinstyring, som frigør folk på byggepladsen til andre opgaver.
  • Er du i maskinoperatør, som betjener CNC-maskiner, så tjek Made4CNC og deres nye automatiske døråbner.
  • Er du fysioterapeut, ergoterapeut eller lignende, så tjek genoptræningsrobotten Robert fra Life Science Robotics, som både gavner patienter og personale.
  • Er du laborant, bioanalytiker eller forsker med mange pipetteringsopgaver, så tjek Flowbot One fra Flow Robotics i København.
  • Er du groundsman/driftsleder med ansvar for opstregning af idrætsanlæg, så tjek Turf Tank i Nordjylland.
  • Er du i sikkerhedsbranchen og arbejder med inspektion at store arealer som havne, industri og logistikcentre, så kan den udendørs mobile og særdeles terrængående robot fra Capra Robotics i Aarhus assistere og aflaste dig.
  • Er du fragthandler? Så er det godt at kende fynske BlueKeys løsning, som digitaliserer og automatiserer for rederier og befragtere i tørlastindustrien, så de kan ramme den konkurrencedygtige pris, kvalitet og hastighed på leverancerne.
  • Er du ansvarlig for rengøring og for at eliminere skadelige bakterier og vira, så tjek de selvkørende desinfektionsrobotter UVD Robots fra Blue Ocean Robotics i Odense. Samme firma har også en løsning, hvis du bruger meget tid på transport og rejser til møder, konferencer, messer eller på at være vært for gæster i din virksomhed, så tjek deres telepresencerobotter GoBe Robots.
  • Arbejder du med inspektion under havoverfladen, så er det godt at vide, at @Blue Atlas Robotics i Odense er på vej med robotten, der klarer de opgaver effektivt.
  • Er du økolandmand med mangel på arbejdskraft til markarbejdet, så kan robotten FD20 fra FarmDroid så og luge minutiøst i marker med alt fra roer til rødbeder, løg og andre grøntsager, ovenikøbet med grøn energi hentet fra solen.
  • Har du for stort afgrødetab, fordi fugle æder store dele af udbyttet? Så findes der et drone-fugleskræmsel fra det fynske firma Naust Roboticssom lige nu anvendes på Gyldensten Gods
  • Er du inden for logistik eller produktion, og har du mange pakker og breve eller andre typer emner og varer, der skal plukkes og håndteres fra usorterede bunker? Så har bin-picking eksperten Scape Technologies i Odense teknologi til at automatisere opgaverne.

PS. Som en sidegevinst løfter det også arbejdsmiljøet, når robotterne får rutineopgaver, der ofte indeholder opslidende ensidigt, gentaget arbejde, tunge løft og ubekvemme arbejdsstillinger. Det øger alt andet lige mulighederne for både at forebygge sygdom og nedslidning og for at fastholde og tiltrække gode folk til din arbejdsplads.

#letsautomate #robot #automatisering #automation #robotics #skillsgap #dkjob #dkbiz

Mere fra Malene

Malene Grouleff

Robotics Influencer, CEO

European Robotics influencer. Robot Ambassador. Journalist.  Strong media relations skills and social media reach. Specialized in communication, press relations, and marketing of the world of engineering, innovation, automation, robotics, and entrepreneurship. My clients are global growth companies with a need for global PR and communication, as well as companies focusing on mainly the Dan…

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere