Jobopslag

Luftfragtsspeditør til nødhjælpsafdeling

Scan Global Logistics A/S

www.scangl.com

  • headoffice@scangl.com
  • 32 48 00 00
  • Kirstinehoej 7 , 2770 Kastrup
Se profil  
Stilling: Luftfragtsspeditør til nødhjælpsafdeling
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 26.04.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 25.03.2019
Søg job  

Scan Global Logistics har været markedsførende indenfor transport af nød- og udviklingshjælp i mere end 30 år. Vi søger en ny kollega til vores luftfragtsafdeling for Charter & Relief i Kastrup.

Scan Global Logistics tilbyder individuelle transportløsninger indenfor vej-, sø- eller lufttransport til hele verden. Vi skræddersyer løsninger, der gør hverdagen mindre kompliceret for vores kunder. Det kræver en professionel og fleksibel tilgang til opgaverne altid at sikre optimale og individuelle løsninger.
 
Vi søger en dygtig luftfragtsspeditør, som vil blive en del af vores største og ældste afdeling indenfor nød- og udviklingshjælp. Hvis du har fingeren på pulsen omkring hvad der sker i verden lige nu, og har lyst til at være en del af et team med fokus på transport af nød- og udviklingshjælp, så kan vi lige nu tilbyde dig en spændende og udfordrende stilling. 
  
Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job, hvor du bliver en del af et velfungerende team, med et ekstremt højt kundefokus
  • En enestående mulighed for at arbejde med luftfragt til udviklingslandene og nødhjælpsområder
  • En dagligdag hvor verdenssituationen er med til at sætte dagsorden, og hvor hverdagen byder på mange nye udfordringer
  • Du vil skulle sørge for det fulde transportforløb fra afgivelse af tilbud, dokumentation til endelig levering på destinationen
  • Du får en bred kontaktflade til kunder, leverandører, agenter og samarbejdspartnere over hele verden
  • At blive en del af en virksomhed der gennemgår en spændende vækst og udvikling, med fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel 
  • Et godt socialt miljø, hvor der i en travl hverdag også er tid til at have det sjovt

Vi forventer, at du:

  • har minimum 5 års erfaring indenfor eksport luftfragt
  • taler og skriver engelsk på højt niveau
  • er meget fortrolig med hele MS office-pakken
  • er en teamplayer, som naturligt tager aktivt del i afdelingens mange opgaver
  • har et godt humør, er initiativrig og kan lide at blive mødt med udfordringer i din dagligdag
  • er struktureret, resultatorienteret og ansvarsbevidst
  • kan tænke ”ud af boksen”
  • lægger vægt på den personlige service, har høj faglighed og en engageret tilgang til alle opgaver

Da vi arbejder i et sikret miljø stilles der desuden krav til, at Trafikstyrelsen gennemfører og godkender et baggrundstjek. Dette indebærer: 

  • At du kan fremvise ren straffeattest
  • At du kan dokumentere beskæftigelse, ledighed eller udenlandsophold inden for de sidste 5 år

Ansøgning:
Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Vi forventer at påbegynde samtaler snarest. 
 
Yderligere oplysninger:

Du er meget velkommen til at kontakte Birgitte Ohrt, Operations Manager (tlf. 3248 0136) eller Ragnar Dalen, Head of Department (tlf. 3248 0049) eller besøge vores hjemmeside www.scangl.com.  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere