Jobopslag

LOGISTIK & WMS KONSULENT

Axacon

www.axacon.dk

  • info@axacon.dk
  • 8980 7070
  • Normansvej 1, Randers SV 8920
Se profil  
Stilling: Logistik & WMS-konsulent
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 31.10.2022
Søg job  

Axacon har succes med at levere løsninger til logstikstyring. Har du interesse for at konfigurere systemer, og er du hurtig til at forstå kundernes logistikprocesser – så er det måske lige dig, vi har brug for.

Du er eventuelt uddannet som logistikøkonom fra Erhvervsakademiet og kommer formentlig med nogle års arbejdserfaring indenfor logistik, men har interesse i teknologi. Du brænder for at lære mere om logistikstyring og er drevet af at effektivisere logistikken i praksis. Du motiveres af at skabe resultater og er løsningsorienteret.

Dine ambitioner går i retning af at komme ind i en virksomhed, hvor du kan accelerere din faglige og personlige udvikling gennem sparring med erfarne profiler indenfor krydsfeltet mellem logistik og teknologi. Axacon tilbyder en rolle, hvor du bliver sidemandsoplært og vil arbejde dig til erfaring indenfor et felt af voksende relevans i en digitaliseret og automatiseret, globaliseret verden.

En virksomhed på en vækstrejse

Axacon er en virksomhed med speciale i logistikstyring og oplever stor efterspørgsel på vores løsninger. Vi har været i markedet siden 1999 og har solide relationer med kunderne. Vi har en flad organisation, og du vil komme til at arbejde selvstændigt med stor indflydelse på din hverdag. Efter et generationsskifte i ledelsen og ejerkredsen i 2018 arbejder vi med en ambitiøs og realistisk vækstplan. Vi er i gang med at skabe en helt unik, attraktiv arbejdsplads – samt en førende position på markedet, som vi ser i et internationalt perspektiv.

Kom med på rejsen

Axacon har brug for flere konsulenter, der kan hjælpe kunderne i at skabe succes med at løse udfordringer indenfor logistikken. Du kommer enten direkte som nyuddannet eller med blot få års erfaring. Man kan supplerende have anden erhvervserfaring, men det er på ingen måde et krav. Dine opgaver i stillingen er blandt andre, at:

  • Møde kunderne i øjenhøjde og forstå deres behov og udfordringer i logistikken
  • Analysere logistikflows og finde optimeringsmuligheder ved anvendelse af Axacon WMS
  • Undervise og yde support til kunden i brugen af Axacon WMS

Dine personlige egenskaber er blandt andre:

  • Selvstændig, med stort drive
  • Serviceminded og excellent i kommunikation
  • Analyserende og løsningsorienteret

Ansøg nu

Vi kører løbende samtaler og ansætter når de rigtige kandidater er der. Send ansøgning/cv til job@axacon.dk.

Tags: Axacon

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere