18.03.2020  |  Lager & distribution

Laver du også disse fejl ved sæsonudsving?

Indhold fra partner Hvad er dette?

Sæsonudsving er en stadig udfordring inden for lagerdrift. Typisk vil man enten over- eller underbemande ved udsving. Læs her om de bedste løsninger til at takle sæsonudsving.

TYPISKE UDSVING DU SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ

Julehandel og Black Friday er generelt med til at skabe nogle af de største udsving. Hvor leverancerne til detailhandlen stiger kraftigt i november og december, er det allerede i 3. kvartal udsvingene starter.

Import af varer bestemt for julehandel ankommer ikke til landet i november og december, men lagre bygges op fra sommer og henover efteråret for at være klar til omsætningen sidst på året.

Lager-logistisk ses det i opfyldning af lagre – bl.a. igennem et stort antal containere som skal tømmes, sorteres og lægges på lager. Senere i flowet bliver såvel opfyldning af butikkernes hylder som øget pres på virksomhedernes websalg udslagsgivende for ressourceplanlægning af lagerets udgående flow.

OVER- ELLER UNDERBEMANDING ER EN UDBREDT FEJL

Opfyldning af lageret og det udgående flow er mandskabstunge processer for langt de fleste virksomheder, selvom nogen grad af automatisering har set dagens lys de senere år.

Udfordringen er at have nøjagtig den nødvendige bemanding til enhver tid. Det som ofte sker er, at den faste medarbejderstab ved øget aktivitet ikke er tilstrækkelig, og man derfor er underbemandet.

Andre gange ser man, at der er en overbemanding i perioder med lavere aktivitet, da man undlader at reducere medarbejderstaben, idet man jo ved, at aktiviteten snart vil stige igen.

SÅDAN FINDER DU DEN BEDSTE LØSNING FOR JER

Hvordan planlægger du en omkostningseffektiv forøgelse af arbejdsbyrden på op til 30% i årets sidste halvår eller måske endog kun de sidste par måneder i året?

Du kan grundlæggende vælge at løse problemet med enten overarbejde eller øget bemanding.

Uanset hvilken løsning, du vælger, anbefaler vi, at du fokuserer på de samlede omkostninger – også kaldet ”Total Cost of Ownership (TCO)”.

Anvender man TCO til beregning af overarbejde på eksisterende personale, ser man en forøgelse på 30-50% på omkostningerne alene til overarbejdet. Dertil kommer, at trætte medarbejdere giver en dårligere performance samt flere fejl.

Øget bemanding via vikarer eller tilkaldefolk er en meget brugt løsning. Disse anvendes både til containertømning samt på pluksiden. Dette aflaster naturligvis virksomhedens faste personale. Dog resulterer denne løsning ofte i en ringere produktivitet, da det kan være svært for en i forvejen presset lagerchef at afse tid til at varetage ledelsen af vikarer.

Mange vikarbureauer underbyder desuden hinandens priser i et ræs mod bunden, hvilket selvfølgelig afspejler sig i kvaliteten af det leverede. Dertil kommer der ekstra omkostninger til ledelse, oplæring og eventuelle fejlansættelser. Alt sammen faktorer, som du må medtage i din TCO-beregning.

Kun ved at have styr på løsningernes samlede fordele og ulemper, har du mulighed for at vælge den bedste løsning og stå styrket i konkurrencen.

Mere fra Logistikkompagniet

Logistikkompagniet

www.logistikkompagniet.dk

Hos Logistikkompagniet leverer vi professionelle og fleksible bemandingsløsninger inden for lager og logistik til offentlige og private virksomheder, der optimerer processerne, giver bedre overblik og styrker bundlinjen.  Med mangeårig erfaring inden for afdækning af såvel synlige som skjulte omkostninger leverer vi et skalérbart setup baseret på de be…

Se virksomhedsprofil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere