Lagerreduktion er blevet normen for detailhandlere
En ny rapport belyser, hvilke supply chain strategier der er de mest brugte og succesfulde i forbindelse med at komme gennem krisen en af dem er lagerreduktion.
I rapporten Lessons Learned from a Tough Market fra Tompkins Supply Chain Consortium er fremtrædende forsyningskædeledere fra top-detailvirksomheder blevet adspurgt om deres forsyningskædestrategier i forhold til mennesker, processer og teknologi. Resultaterne viste, at de fire mest brugte detail-lagerstrategier er:
*Reduceret varebeholdning
*Øget vægt på prognosticering
*Forbedrede planlægningsprocesser og -værktøjer
*Øget indberetning og information
Undersøgelsen viste også, at lagerreduktion ikke havde negativ indvirkning på salgsmængden. De adspurgte svarede nemlig, at lagerniveauet forblev højt nok til at mindske risikoen for tomme lagre, og omkring en tredjedel af de adspurgte registrerede ikke mistet salg på grund af reduceret beholdning. To tredjedele sagde, at de tabte mindre end 0,5 procent af salget som følge af lagerreduktioner. Og ti procent svarede faktisk, at deres salgstal blev forbedret. Svarpersonerne sagde desuden, at de lagde vægt på prognoser og planlægning, når de skulle reducere lagerbeholdningen. På baggrund af resultaterne er det ikke overraskende, at mere end 80 procent af de adspurgte forudser, at lagerreduktion vil være en del af deres strategi i fremtiden. Som der står i rapporten, er nedbringelse af lagerbeholdninger blevet det nye normale. Derudover planlægger virksomhederne i undersøgelsen at forbedre deres prognosemetoder. Hele rapporten kan læses på http://www.tompkinsinc.com/retail-peak/report.asp.
-JR