10.12.2020 | Lager & distribution
Konecranes lancerer elektriske gaffeltruck
Indhold fra partner Hvad er dette?
E-VER fra Konecranes er en splinterny tilføjelse til Ecolifting-serien fra Konecranes. Med en 100 % elektrisk drivlinje og de nyeste miljøeffektive funktioner er trucken lydløs og produktiv og har ingen direkte udledninger.
N.C. Nielsen er Danmarks største leverandør af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner med over 250 dedikerede medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 750 mio. kr.. Foto: N.C. Nielsen A/S
Siden 1959 har Konecranes Lift Trucks været banebrydende inden for kraftige, fleksible og driftssikre gaffeltruck, som leveres til kunder verden over, og gennem årene er nye modeller blevet mere produktive, økonomiske og miljøeffektive. Konecranes innovative gaffeltruckkoncept med lastafhængigt hydrauliksystem blev lanceret i 1995, og resultatet var brændstofbesparelser på op til 15 % i forhold til andre truck med tandhjulspumper. I 2013 lancerede Konecranes verdens første hybride reachstacker, efterfulgt af verdens største reachstacker, som N.C. Nielsen udviklede i tæt samarbejde med Konecranes, og som kan løfte op til 152 tons under krogen. Nu lever virksomheden igen op til sit velrenommerede omdømme med lanceringen af den første elektriske gaffeltruck.
Gennemtestet teknologi giver værdi i din virksomhed
”Eldrevne løft er en veletableret feature hos Konecranes, men i dette projekt er vi innovative og løfter elektrificering til et helt nyt niveau”, siger Lisa Martinsson, Senior Project Manager, som leder virksomhedens plan til udvikling af elektriske gaffeltruck. ”Vi nulstiller endnu engang branchestandarden.”
Miljøfordelene er blot begyndelsen
Sammenlignet med en standarddieselmotor reducerer E-VER fra Konecranes energiforbruget generelt og driftsomkostningerne med op til 70 %. Lithium-ion-batteriet, der driver truckens to motorer, er udvalgt på grund af de mange fordele, batteriet har at byde på. Det sparer tid, da en fuld opladning tager blot 45 minutter og har regenerativ bremsning. Batteriet er omgivet af en beskyttelsesramme og er derfor beskyttet mod fysisk skade og kan oplades hvor som helst. Endelig holder batteriet til mindst 3.000 fulde ladecyklusser.
Konecranes’ elektriske gaffeltruck E-VER kræver mindre tid og penge til vedligeholdelse, da den har almindelige el-moduler og kun få bevægelige dele. Ingen varmeudvikling og med færre vibrationer holder komponenterne længere.
Godt arbejdsmiljø for førerne
Konecranes har altid bygget gaffeltruck, der byder på det absolut bedste inden for kontrol, komfort og sikkerhed. E-VER fra Konecranes er ingen undtagelse. El-gaffeltrucken er stærk og nem at manøvrere, og motoren er mere effektiv end en dieselmotor. Den jævne kørsel og hurtigere acceleration gør, at føreren kan fokusere på at flytte lasten sikkert og effektivt. Førerkabinen byder på et bredt og uhindret udsyn over arbejdsområdet og et ergonomisk instrumentbræt med et tydeligt og grafisk skærmdisplay, som sikrer udsyn uden sidestykke og komfortabel kontrol over maskinen.
El-gaffeltrucken bringer sikkerheden et skridt videre, da redundante sensorer sørger for hurtigere fejlfinding og fejlsikker funktion. Ud over displayet er der forskellige kontakter i kabinen, som informerer føreren om de vigtigste oplysninger om køretøjets drift, for eksempel når det er tid til genopladning.
Flådeoptimering med TRUCONNECT
Konecranes’ E-VER er også en Smart Connected Lift Truck. TRUCONNECT® Remote Monitoring følger batteriets ladestatus samt energiforbrug og regenerering. Kundeportalen yourKONECRANES.com samler alle disse oplysninger på ét sted og viser KPI’er for kørsel og drift samt dashboards og diagrammer over truckens driftseffektivitet, produktivitet, sikkerhed og indvirkning på miljøet. Konecranes nye Internet of Things-platform er designet til at understøtte maskinens kommunikation, så data overføres direkte fra trucken til de systemer maskinen kan interagere med. Dataoverførslen er naturligvis beskyttet af de højeste niveauer inden for datasikkerhed og cybersikkerhed. Desuden gør IoT-platformen det enklere at overvåge, styre og analysere virksomhedens flåde af gaffeltruck og at optimere deres drift.
“Udstyret med vores avancerede Smart Connected-teknologi vil de nye Konecranes E-VER-el-gaffeltruck gavne vores kunder, idet deres miljøregnskab forbedres betydeligt samtidig med, at produktiviteten forbedres,” siger Andreas Falk, Senior Vice President for Konecranes Business Unit Lift Trucks. “Mange kunder planlægger fuldt kulstofneutral drift indenfor den nærmeste fremtid, og elektrificering er den mest logiske vej frem. Vi vil gerne hjælpe dem ved at tilbyde en perfekt løsning til deres verden.”
E-VER er en del af Ecolifting, som er Konecranes’ vision om at minimere sit miljøaftryk og udbygge sit præg på udstyr til terminaler og heavy handling anvendelser. Fra miljøoptimering af dieseldrevne maskiner over hybridmaskiner til 100 % eldrevne flåder. Konecranes skaber vækst gennem forenkling.
Lager & distribution

Danske Fragtmænd vælger Linde med Lithium-ION
Med en opdateret flåde på 57 Linde palleløftere og dobbeltstablere tager Danske Fragtmænd i Brabrand hul på et nyt kapitel i den interne transport. De har valgt N.C. Nielsens egenudviklede Lithium-ION batterier til de mange fabriksnye Linde-maskiner, der holder hjulene kørende på den travle godsterminal, der ligger strategisk godt placeret ud til E45-motorvejen i Aarhus Vest.
Indhold fra partner
Innovation

Linde løfter beton med største lethed
Med tre fabriksnye Linde E70/1279 el-truck har Gammelrand Beton A/S ved Jyderup taget endnu et skridt i en grønnere retning. De eldrevne muskelbundter erstatter en række udtjente dieseltruck og er et led i en gradvis omstillingsproces, hvor det vestsjællandske betonværk betræder nye veje og indretter sig efter fremtidens forventede kundeønsker.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Terberg tester hydrogen-motorer
Netop nu tester hollandske Terberg deres nye hydrogen-drevne terminaltraktor YT203-H2 på en havneterminal i Rotterdam.
Indhold fra partner
Lager & distribution

Fra idé til produkt – med Linde som medspiller
Det går stærkt hos virksomheden Idé-Pro, hvor der ikke er langt fra tanke til handling – og denne filosofi passer perfekt til N.C. Nielsen, der efter et kort forløb har leveret tre kundetilpassede Linde-maskiner til den store og nyetablerede Idé-Pro afdeling i Glyngøre.
Indhold fra partner
Produktion

Savværk i Feldborg vokser med Linde
N.C. Nielsen har leveret en nyere brugt Linde H35D/393 gaffeltruck til Feldborg Savværk & Pallefabrik. Trucken er seneste skud på stammen i virksomhedens Linde-flåde, der efterhånden tæller syv forskellige truck og stablere til intern transport. Den nyere brugte Linde-truck havde kun et par tusinde køretimer på bagsmækken og for savværket er dette sund, økonomisk fornuft.
Indhold fra partner
Branchenyt

Hirtshals Stevedore vælger nyere brugt reachstacker
N.C. Nielsen har leveret en nyere brugt Konecranes SMV 4535 reachstacker til Hirtshals Stevedore, som har opbygget sig en større maskinflåde til at servicere havnens rederier, shippingvirksomheder og andre virksomheder. Maskinen med en løftekapacitet på 45 ton er i døgnberedskab og skal fleksibelt flytte skibsgods i den tunge ende af skalaen.
Indhold fra partner