Jobopslag
IT Specialist, Warehouse systems
IT Specialist, Warehouse systems søges til Group IT Scan Global Logistics A/S, en af Skandinaviens største globale transport- og logistikvirksomheder.
Arbejdspladsen er på vores distributionscenter i Brøndby. Vi leverer IT-løsninger til vores lagerlokationer i Danmark og Sverige samt mindre lagre i Asien, og du vil have en bred kontaktflade både nationalt og internationalt. Vores lagerlogistik leverer 3PL/4PL lagerfunktioner med lagerhoteller. Desuden håndterer vi lagerfunktioner for fashion, lifestyle og e-com for markedsledende varemærker.
Du bliver en del af IT WMS teamet, som består af 5 medarbejdere. Afdelingen arbejder dedikeret med at optimere IT-understøttelsen af processer i warehouse miljøer med stor kundediversitet.
Vi er i øjeblikket i gang med en spændende udviklingsproces med ny IT-strategi, hvor forretningen skal supporteres med nye løsninger. Du vil komme til at arbejde med vores nye SGL e-com integrationsplatform ligesom du vil være en del af et større WMS opgraderingsprojekt.
Vi anvender nogle af markedets mest avancerede WMS systemer som omdrejningspunkt for vores aktiviteter. Kendskab til disse systemer vil være et plus, og det er vigtigt at du forstår at omsætte forretningens behov til løsninger i disse systemer.
Dine opgaver vil indebære:
- Vedligeholdelse og videreudvikling af WMS systemer
- Automatisering
- Kundeimplementering
- Projektarbejde
- Vedligehold og fejlsøgning i integrationsplatforme
- Procesanalyse, dokumentation og løsningsbeskrivelse
- Driftssupport og overvågning
Vi kan tilbyde dig:
At blive en vigtig del af vores Enterprise Systems team, som har ansvaret for vores globale setup omkring forretningssystemer. Her er god mulighed for personlig og faglig udvikling, og du får indflydelse på både din egen dagligdag og afdelingens udvikling. Du vil have en stor kontaktflade med både IT, forretningen og vores kunder. Der er forefaldende rejseaktivitet i især Danmark og Skandinavien men der kan også forekomme rejseaktivitet til Asien.
Scan Global Logistics har stor fokus på den enkelte medarbejders udvikling og trivsel. Vi arbejder for at fremme en kultur, hvor ”respect, integrity, entrepreneurship & fun” er en del af vores fælles hverdag, og udgør vores DNA – men også den måde vi tilgår vores kunder og kollegaer på.
Om dig:
Der kan være flere uddannelsesmæssige indgange til denne position, men vi prioriterer at du har erfaring med WMS og har et solidt kendskab til lagerdrift. Herudover er det vigtigt at:
- Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
- Du tager ejerskab og ansvar for dine opgaver
- Du indtager gerne en hovedrolle i projektarbejde, certificering er en fordel
- Du skal kunne gennemskue komplekse problemstillinger
- Du trives ved nye tiltag og kan bevare overblikket ved korte deadlines
- Du brænder for IT og kan lide at holde dig opdateret omkring nye teknologier
- Du har kendskab til en eller flere af disse produkter og teknologier: Consafe Astro, Iptor WM1, Consignor, SQL
- Kørekort er en fordel
Ansøgning:
Ønsker du at komme i betragtning til den ledige stilling, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 20. januar 2021 via nedenstående link. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at kontakte IT Manager Søren Villemoes, på telefon +45 40290977 eller besøg vores website, www.scangl.com.