13.11.2022  |  Strategi & ledelse

Indspark: Hvordan forbereder SMV’er sig på bæredygtighed og forstyrrelser i forsyningskæderne? - konference på SDU i Kolding, den 8. dec

Udenrigsministeriets Trade Council stiller i samarbejde med SDU og Dansk Industri skarpt på EU's kommende due diligence direktiv og den indflydelse, det får for danske SMV’er.

Om due diligence direktivet

EU-kommissionen fremlagde i februar 2022 et direktivforslag. Forslaget stiller bl.a. krav til de største virksomheder om at undgå krænkelser af menneskerettigheder og miljøsvigt i deres forsyningskæder via krav til due diligence eller rettidig omhu. Direktivet bygger på internationale frivillige standarder for ansvarlig forretningsskik som FN’s Guiding Principles on Business and Human Rights og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Det fremgår af direktivet, at det ikke direkte er gældende for SMV’er. Men de fleste SMV’er deltager i internationale og globale forsyningskæder, hvor store europæiske virksomheder, som omfattes af direktivet, også indgår. Dermed bliver SMV’erne indirekte omfattet, idet de store virksomheder vil stille krav til deres leverandører.

Den tyske due diligence

Den 1. januar 2023 træder den tyske lov om due diligence i forsyningskæden i kraft. Den kræver, at virksomheder inden for rammerne af deres dækning skal identificere og vurdere risici for menneskerettigheder og miljøet inden for deres forsyningskæder og etablere effektive risikostyringssystemer.

Den nye lov slutter sig til et kor af andre relativt nye love, der søger at eliminere børne- og tvangsarbejde fra global handel og forbedre arbejdsforholdene for alle dem i en forsyningskæde.

Filer

Mere fra Jan

Jan Stentoft

Professor

Se profil  

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere