Hverdagens prognoser
Som fuldgyldigt medlem af en klassisk børnefamilie bosiddende cirka 20 kilometer fra Københavns centrum oplever jeg dagligt, hvorledes gode og dårlige prognoser i høj grad påvirker både effektivitet og trivsel i hverdagen. Det store spørgsmål er, om der slet ikke er nogen lærende effekt hos alle de mennesker og instanser, som i teorien burde arbejde koncentreret med prognoser?
Men vil den skarpe læser nu bemærke, der findes et alternativt i form af den offentlige transport. Det er i og for sig også rigtigt, men det er min påstand, at bilkøernes størrelse viser, at der reelt ikke er tale om et alternativ. Der er utallige eksempler på, at rutenetværket ikke er tænkt ordentligt igennem. Således er den bus, som skulle bringe den håbefulde passager videre efter endt togtur, netop afgået, når man ankommer til stationen. Og det vel at mærke fuldstændig i overensstemmelse med køreplanen. De begrænsede evner i den ædle prognosedisciplin viser sig på mange fronter. Blandt de mere slående er evnen til at forudsige årstidernes kommen og gåen. Hændelser, som ofte medfører svære udfordringer med at holde planen. Nuvel, årstiderne kommer ikke kun bag på den kollektive trafik. Danske bilister har en enestående evne til at glemme, at december måned som regel byder på kulde og frost, hvorfor vinterdæk med fordel kan anvendes. Og dette er som sagt en prognose af mere simpel karakter, som hverken kræver store systemer eller lange uddannelser.
Tilbage til den kollektive trafik. Jeg mener vitterligt, at vi godt kan tillade os at tænke lidt større og gøre det hele lidt bedre. På de strækninger i den kollektive trafik med den største mængde passagerer kunne København og omegn rent faktisk godt tillade sig at agere som en storby. Hvis du har haft fornøjelse af at lade dig transportere med offentlig transport i Paris eller en anden storby, står København tilbage med en del at lære. En tur på tværs af Paris er mangefold hurtigere med metroen, end det nogensinde kan lade sig gøre i bil. Så hvorfor dog ikke lære lidt af de byer, som har en langt større udfordring, end den vi kæmper med i Kongeriget? Når nu Paris kan afstemme udbud og efterspørgsel i den kollektive trafik, så kan vi vel også? Sammenligningen med andre store byer skal også ses i lyset af det påtrængende ønske om at få færre biler i København. Den massive indsats på at få bilerne ud af byen burde ikke få lov til at ske uden en parallel og ligeså massiv indsats på at forbedre den kollektive trafik. Politisk og samfundsøkonomisk burde der være mange indflydelsesrige personer, som kunne se idéen med at optimere den forsyningskæde, som hver dag bringer den arbejdende befolkning frem og tilbage.
Heldigvis er der også eksempler på gode prognoser i hverdagen. Blandt de bedre er den enestående leveringssikkerhed, vi gennem efterhånden mange år har vænnet os til på fødevarer. Man skulle næsten tro, at producenter og leverandører var pålagt en leveringspligt og ikke underlagt de almindelige fri markedskræfter. Ikke overraskende er det uomtvisteligt, at detailhandlen gennem mange år har arbejdet intensivt med at optimere og forfine prognoserne, så de næsten til enhver tid kan imødekomme efterspørgslen. Og dette vel at mærke samtidig med, at lagrene er blevet trimmet og minimeret, da de fri markedskræfter på ingen måde tillader, at der kompenseres for usikre prognoser gennem opbygning af lagre.
Og der er andre eksempler på gode prognoser, som vi mere eller mindre bevidst nyder godt af i hverdagen. Skulle uheldet være ude, og der er brug for en ambulance, er det heldigvis yderst sjældent, at vi som borgere i Danmark oplever, at varen er udsolgt. Selvom der er sket en konsolidering og optimering af landets Falck-stationer, er vi ganske godt forsynet på denne front. Af mere harmløs karakter er den venlige stemme hos TDC, som beredvilligt oplyser os nummeret på den nærmeste bager, eller hvad vi nu har brug for. Vi kender alle den søde musak, som bliver spillet, når ventetiden overstiger nogle sekunder, men jeg tror ingen af os har oplevet en melding om, at vi ikke kan blive betjent i dag på grund af for mange opkald. Falck-reddere og telefonmedarbejdere er gode eksempler på, at det at lave prognoser ikke er en kunstart, men et solidt håndværk, som mange kan mestre, bare de udstyres med de nødvendige redskaber
Afslutningsvis er det på sin plads at fremhæve et enestående eksempel på en prognose, som har slået fuldkommen fejl, men hvor resultatet både har været berigende og innovativt. For hvilken prognose havde forudset, at den 43. amerikanske præsident ville blive sort og født uden en guldske i munden? De færreste er mit gæt. Enestående og befriende at et land med så mange og konservative traditioner og holdninger lader demokratiet udfolde sig og kollektivt søger nye veje.
