15.10.2012  |  Lager & distribution

Harley-Davidson og Penske går sammen i Brasilien

Indhold fra partner Hvad er dette?

Motorcykelfabrikanten Harley-Davidson har valgt Penske Logistics til at varetage virksomhedens logistikaktiviteter i Brasilien.

I et 2.350 kvadratmeterstort distributionscenter ved São Paulo skal Penske Logistics stå for forsendelen af 13.500 varenumre til 11 distributører og forhandlere af Harley-Davidson produkter over hele Brasilien. Hver måned vil der i gennemsnit til- og afgå 40.500 enheder fra centret.        

Penske Logistics har tilpasset sit distributionscenter for at leve op til Harley-Davidsons frister, krav og distributions-flow. Centret skal blandt andet varetage logistikken vedrørende merchandising-produkter, accessories og tøj.       

Harley-Davidson forventer, at salget af motorcykler uden for USA vil stige med over 40 procent i 2014. For at nå dette mål, er Brasilien et strategisk vigtigt marked for virksomheden, skriver supplychainbrain.com.     

- JKK

  SCM.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere