Gode tider for robotter

Der er stadig store problemer med at få etableret en ensartet kommunikation med de maskiner og robotter som bruges i produktionslinjerne på fabrikker over hele verden, afslørede en række indlæg på SESAMs 78. møde i Odense.

11.02.2008

SCM.dk

Af Stig Boesgaard

Mere end 100 medlemmer af SESAM var samlet i januar i Odense på Teknisk Fakultet for at høre om IT integration af robotter og robotceller. Flere af indlægsholderne på konferencen berørte standardiserings-spørgsmålet. Der er nemlig stadig ikke en brugbar standard for at integrere robotter fra forskellige leverandører. Så mens der er gunstige tider for at implementere robotceller i virksomhederne, er der samtidig også grundlag for udvikle standarder på området.
Niels Jul Jacobsen fra RoboCluster fastslog, at der ikke er udsigt til en industristandard indenfor en overskuelig fremtid, for eksempel fordi leverandørerne ikke bakker op omkring de Open Source-løsninger som blandt andet kommer fra blandt andet universitetsverdenen.
Det handler i al sin enkelhed om, at de sprog som controllere og systemer bruger til at sende kommandoer til maskinerne, er så forskellige og indviduelt tilpasset til udstyret, at man ikke kan få flere enheder til at arbejde sammen, hvis ikke de har præcis samme ophav.
Mange produktionsvirksomheder står altså med et integrationsproblem. Men der kan være stor forskel på hvilke problemer og løsninger man står med.
Technical Sales Support Manager Jeff Krbec fra Rockwell Automation fastlog i sit indlæg, at det er et typisk problem, at man køber en produktionslinje med udstyr fra forskellige leverandører. Og hvordan får man så dem til at tale og arbejde sammen? Problemet kan også være, at man skal have sine eksisterende maskiner til at arbejde sammen med nye robotter, der skal integreres i en ny opsætning.
”De fleste patenter på området er ophørt. Det gælder for eksempel indenfor Delta-robotsystemer, hvor mange emballageløsninger nu udstyres med denne teknik. De store selskaber, som for eksempel ABB, er naturligvis ikke begejstret for denne udvikling. De har vænnet sig til at sælge lukkede controller-systemer med egne dialogværktøjer. Det har de delvis gjort, fordi det var den eneste måde at løse en bestemt opgave eller en nødvendig kommando til robotsystemet. Hvilket faktisk stadig gælder for nogle installationer. Men de kan også godt lide at have et lukket marked, hvor kunden er bundet til deres produkter. De gør i hvert fald ikke tingene nemmere for virksomheder som vil gå udenom deres systemer. Men i de fleste tilfælde vil man i dag kunne bygge sit eget system – baseret på Delta-standarder, uden at få problemer med patenter – hvilket var umuligt sidste år”, siger han.
Endelig er der problemerne med at føre data fra et MES-system eller ERP-system ind i en robot. Så den ved hvad den skal gøre, og hvad den skal gøre bagefter.
”Det er nok det mest debatterede emne i automationsbranchen i dag. Det store spørgsmål er, hvilken protokol der vil vinde ”ethernet”-krigen på fabriksgulvet. Bare for at sætte tingene i perspektiv, så har Cisco – den dominerende netværksleverandør – erklæret, at selskabet vil øge indtjeningen med omkring 1 milliard USD på netop dette område, indenfor de næste fire år. Det er altså ikke små aktører, som forsøger at indføre de forskellige standarder. Alle de store leverandører har valgt at bakke op omkring en af de forskellige netværksstandarder. Lige nu er der syv forskellige standarder”, siger Jeff Krbec.
Han mener, at der er en grund til at integration af robotter og robotceller er så kompliceret en opgave. Alle de involverede parter har forskellige mål.
”Fabrikanten render ikke så ofte ind i sine konkurrenter, men prøv at forestille dig, at du ville blive tvunget til at arbejde tæt sammen med dine konkurrenter regelmæssigt. Det er hverdagen for de omkring 200 store maskinleverandører der er på markedet. De største af dem har nu skiftet strategi og forsøger nu at sælge hele produktionslinjer i stedet for enkelte maskiner. Alligvel ser vi hver eneste uge en produktionslinje, hvor de skal integrere deres løsninger med fjenden fra en konkurrende virksomhed. Det gør naturligvis tingene mere komplicerede”, siger Jeff Krbec.

Toyota Material Handling A/S

Sponseret

3 centrale trin til ESG i din materialehåndtering

Teknologisk Institut Innovation og Digital Transformation

Sponseret

Vækst kræver robusthed

Relateret indhold

16.04.2024SCM.dk

Krisen i Mellemøsten truer sikkerheden på vitale handelsruter

16.04.2024SCM.dk

Sjælland får nyt sorteringsanlæg til plastaffald

08.04.2024SCM.dk

Forskere efterlyser bæredygtig og ansvarlig AI-udvikling

02.04.2024TrueCommerce

Sponseret

Nyt om elektronisk fakturering i Belgien

26.03.2024SCM.dk

Cybersikkerhed fylder arbejdslivet for mange

26.03.2024TrueCommerce

Sponseret

Elektronisk fakturering i Tyskland

25.03.2024SCM.dk

Pallerobot revolutionerer pallehåndtering med kunstig intelligens

22.03.2024Industriens Fond

Sponseret

‘Hackerene kender systemet bedre end dem, der har lavet dem’

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med SCM.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ledelse af forsyningskæden, Nyhedsbrevet kommer kun to gange pr. uge.

Se flere temaer

Events

Se alle