GLS udvider produktionsfaciliteter
GLS Danmark, den næststørste pakke- og ekspresforsendelsesdistributør i Danmark, har udvidet produktionsfaciliteterne...
GLS Danmark, den næststørste pakke- og ekspresforsendelsesdistributør i Danmark, har udvidet produktionsfaciliteterne ved hovedkontoret i Kolding og investeret i højteknologisk udstyr. Det betyder forbedret kvalitet i leveringerne og senere afhentningstidspunkter.
En del af investeringerne har været bygningen af et nyt depot til regionale pakkeforsendelser. I det nye depot anvender medarbejderne højteknologisk udstyr til sortering og lastning af pakker, som tidligere blev håndteret i tre mindre regionale depoter.
GLS har desuden udvidet omladningsområdet fra 2.800 til 7.800 m2, og der er nu 99 læsseporte. Herudover er der installeret et moderne, automatisk pakkesorteringsanlæg med en kapacitet til håndtering af op til 8.000 pakker i timen.